[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Økologisk oksekød - ammekohold og studeproduktion. 2. udgave. Af Allan Holm. 38 sider, 21 x 21 cm. Ill: 25 farvefotos, 2 tegninger, 2 figurer. Pris kr 56,25. [Udgivet 2003]

Ny udgave - tidligere udgave 1996.

Op gennem 1990'erne lagde mange mælkeproducenter om til økologisk drift. Kun omkring en fjerdedel af de tyrekalve, der fødes økologiske, fedes op og slagtes som økologiske. Samtidig er også antallet af økologiske planteavlere vokset markant. I den økologiske tankegang indgår husdyrene som en integreret del af produktionssystemet, og dermed er der et naturligt potentiale for at øge produktionen af økologisk oksekød.
Der er forskellige muligheder for at indpasse kødproduktion på en økologisk planteavlsbedrift eller for at omlægge en konventionel kødproduktion til økologi. I dette hæfte præsenteres to forskellige typer økologisk oksekødsproduktion: Studeproduktion baseret på tyrekalve fra økologiske malkekvægbedrifter og ammekohold med opfedning af slagtekalve.
Udgivelsen beskæftiger sig med afsætning af økologisk oksekød, foderplanlægning og foderproduktion, fodring og foderforbrug, staldsystemer og indretning, dyrevelfærd og sundhed, økonomi i oksekødsproduktion - og gennem to eksempler fortælles om hvordan produktionen foregår i praksis.
"Det er vores håb, at hæftet kan inspirere til at se de muligheder, der kan være på din bedrift"(fra Forord).

UDDRAG AF INDHOLD: Markedet for økologisk oksekød. Ammekvæg og ungtyre - et eksempel. Bent Korsholms stude. Afsætning af økologisk oksekød. Sædskiftet: Fundamentet for succes. Omhyggelig fodring er vejen til en god økonomi. Fodring af ammekøer. Fodring af stude. Opstaldning og staldforhold. Sundhed: Forebyggelse er bedre end behandling. Økonomi. Nyttige adresser og kilder.

UDGIVER:
Landbrugsforlaget
Landbrugets Rådgivningscenter
Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N
Tlf: 87 40 55 00, fax: 87 40 50 85
E-post: forlaget@lr.dk
Internet: www.landbrugsforlaget.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk