[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Anime mania - at tegne japanske tegnefilm-figurer. Af Christopher Hart. 144 sider, 21,5 x 28 cm. Ill: 411 tegninger (180 i farver). Pris kr 248,00. [Udgivet 7/8 2003]

Oversat af Frank Eriksen. Original: Anime Mania: How To Draw Characters For Japanese Animation (Watson-Guptill Publications, 2002).

'Anime' er det japanske ord for 'animation'. Denne bog giver en omfattende instruktion i at tegne japanske tegnefilmfigurer. "Anime, den typisk japanske og enestående tegnefilmstil ses overalt - og den vokser i popularitet. Selvom du ikke er en hardcore anime-fan, har du uden tvivl set kendte animefilm som Digimon, Sailor Moon og Pokémon"(fra Indledning).
Ligesom 'manga' (japanske tegneserier) har 'anime' sin helt egen let genkendelige stil. I forhold til vestlig animation, er anime ikke så actionfyldt, men fokuserer mere på figurerne i historien. Chris Hart har på den baggrund samlet den viden, der er nødvendig, for at man selv kan skabe autentiske animefigurer. "I stedet for at tilbyde instruktioner i anime-animation - hvor der er meget lidt bevægelse per sekund - vil denne bog i stedet vise kunsten at tegne anime figurer. Figurformgivning er fundamentet i anime. ... Denne bog vil lære dig, skridt for skridt, at tegne animefigurer fra de mest populære genrer. Du vil møde high-tech-punkere, som lever i en fremtidsverden og teenagefigurer med deres besværlige forhold til skole, hjem og omverden. Du vil møde mægtige monstre og uhyrer i fantasy-afsnittet. ... Du vil lære at tegne fantastiske effekter med kæmpe eksplosioner og andre farer. Også ubåde, som bliver trukket ned i gigantiske malstrømme. Og der er vigtige afsnit om figurformgivning, kunsten at skitse med blyant og om at tegne storyboards"(fra Indledning).
Bogens første kapitler gennemgår, hvordan man tegner elementer som hoveder og kroppe. Så følger kapitler der beskriver fremstilling af figurer i bevægelse. Hoveddelen af bogen indeholder en række kapitler, som viser forskellige stilarter og animefigurer. Der vejledes bl.a. i at tegne high-tech-punkere, teenagefigurer, drager, dæmoniske væsener, alfevæsener, fantasykrigere, heste, våben, rumskibe, eksplosioner, tidevandsbølger, robotudyr, samuraier, figurgrupper, gamle figurer.
Bogen indeholder en omfattende instruktion i at tegne anime. Den er skrevet til alle, som elsker tegneserier. Og elsker at tegne.

UDDRAG AF INDHOLD: Grundlæggende figurkonstruktion (hovedet; kroppen; high-tech-kamptøs; stående stillinger; siddende stillinger; action stillinger; løb; gang; hænder der bruges). Teenagefigurer (hovedet; pigehovedet; kroppen; anime's mest populære teenagefigurer). Fantastiske væsener (opdrag udyret; drager: de ultimative sorte kræfter; onde udyr; venlige små væsener; fantasykrigere; low-tech våben; at skabe en fantasyscene). Perspektivet på kollisionskursus (flad eller dyb; forsvindingslinier; forkortet perspektiv). Mecha meget! (fjendtlige soldater; mecha stilarter; fantastiske transformeringer; krigen i rummet; ultrahurtige ubåde; fremtidsbiler). Fantastiske specialeffekter. Figur formgivning (stillinger og udtryk; figurtyper; at tegne pigernes tøj; traditionelle kostumer og figurer; figurgrupper; at variere figurens alder; storyboards; baggrunde). Cool ting. Register.

UDGIVER:
Billesø & Baltzer
Kirke Værløsevej 26 A, 3500 Værløse
Tlf: 44 47 02 33, fax: 44 47 02 77
E-post: billesoe@forlagene.dk
Internet: www.billesoe.dk

AF SAMME FORFATTER ER UDSENDT:

Børn tegner japanske tegnefilm-figurer. Af Christopher Hart. 64 sider, 21,5 x 28 cm. Ill: 261 tegninger (45 i farver). Pris kr 168,00. [Udgivet 7/8 2003]

Oversat af Frank Eriksen. Original: Kids draw anime (Watson-Guptill Publications, 2002).

En begynderbog for børn i alle aldre.
"Hvis du nogensinde har tænkt på selv at tegne animefigurer, er denne bog lige noget for dig! Du vil lære at tegne 'skinnende' øjne, små næser og skøre udtryk. Du vil lære at skabe alle former for animefigurer fra onde videnskabsmænd til søde drenge og piger, fantasyfigurer, actionhelte, dyr og meget mere. Hen ad vejen vil du lære vigtige tegneteknikker som at få proportionerne rigtige, at tegne hovedet i forskellige vinkler, bruge 'forkortning' og meget andet"(fra Introduktion).

UDDRAG AF INDHOLD: Grundlæggende anime (animes øjne; animes næser; få proportionerne rigtige; anime hovedet forfra; vippe hovedet; tilføre udtryk; animes krop; kropstyper; nemme hænder; vi tegner fødder). Nemme animefigurer (den onde leder; sej rå fyr; alfeskabninger; ung ridder; en dreng og hans drage; rumkaptajn; anime robotter). Anime dyr (legesyg kat; abe; pandabjørn; hest). Krigens kunst (den frygtløse samurai; den gamle krigsherre; det berømte flyvespark; teenagekriger). Fantastiske actionhelte (flyvende surfer; ondt kvindemonster; superkræfter; kæmpe dinosaurmutant; monsterinsekt). Register.

UDGIVER:
Billesø & Baltzer
Kirke Værløsevej 26 A, 3500 Værløse
Tlf: 44 47 02 33, fax: 44 47 02 77
E-post: billesoe@forlagene.dk
Internet: www.billesoe.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk