| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Den vellykkede kommunalreform
og decentraliseringen af den politiske magt i Danmark. Af Thomas Pallesen.
150 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 148,00. [Udgivet 5/12 2003]
(Magtudredningen)
Om kommunestyre og kommunalreform.
Mod alle odds blev en
kommunalreform gennemført i 1970. Grundlaget for reformen var inddelingsreformen,
der var fundamentet for den løbende overførsel af en række
statslige opgaver til amterne og kommunerne og den successive omlægning
af statens tilskud til kommunerne fra refusioner til bloktilskud. Kommunalreformen
har betydet, at størstedelen af den danske offentlige sektor i
dag er kommunale ansvarsområder, og det ikke bare i formel forstand.
Hvorvidt kommunalreformen
også har gjort en forskel på den måde, opgaverne løses
på, er en anden sag. Selvom tilpasningen til lokale behov og ønsker
er et vigtig argument for decentralisering, så kan det ikke tages
for givet, at kommunalreformen har betydet større lokal variation
i opgavevaretagelsen.
Et bogens hovedresultater
er, at der er begrænset variation i den måde kommunerne udformer
deres politik på, når stærke vælger- og producentinteresser
gør sig gældende. Og når kommunerne får det fulde
økonomiske ansvar, har de vist sig bedre end staten til at tilpasse
den lokale politik til borgernes og de offentligt ansattes ønsker.
På den måde kan kommunalreformen siges at have været
en succes, også selvom der nogle gange er kommunal ensartethed,
hvor man kunne forvente variation, og andre gange lokal forskellighed,
hvor der kunne forventes begrænset variation.
Undersøgelsen
kan således ses som et indlæg i diskussionen om behovet for
en ny kommunalreform. Den peger på nogle demokratiske gevinster
ved den eksisterende kommunale struktur og opgavevaretagelse, der er overset
i diskussionen om behovet for en ny reform. På den baggrund er det
konklusionen, at problemerne i det nuværende kommunestyre i højere
grad er et spørgsmål om at klargøre kommunernes og
statens ansvar for opgavevaretagelsen, snarere end det er et spørgsmål
om amternes fremtid og kommunestørrelsen.
Thomas Pallesen er lektor
ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
UDDRAG AF INDHOLD: Poul Sørensens
kommunalreform. Variation i kommunernes politik på områder
med stor autonomi. Voksende kommunal autonomi - effekterne af byrdefordelingsreformen.
Stærkt begrænset kommunal autonomi - anbringelser af børn
og unge uden for hjemmet. Den vellykkede kommunalreform. Litteratur.
UDGIVER:
Aarhus Universitetsforlag
Langelandsgade 177,
8200 Århus N
Tlf: 89 42 53 70, fax:
89 42 53 80
Internet: www.unipress.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
mailto:frodes@image.dk
|