| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Ønskekvist-modellen
- kunstnerisk kvalitet i performativ kunst. Af Jørn Langsted, Karen
Hannah, Charlotte Rørdam Larsen. 266 sider, 15,5 x 22,5 cm. Ill:
15 figurer. Pris kr 248,00. [Udgivet 3/12 2003]
Om Ønskekvist-modellen
- en model til vurdering af kunstnerisk kvalitet i teater, dans og musik.
"Ønskekvist-modellen er en model for, hvordan man på en struktureret
måde kan diskutere og analysere kvaliteten i den performative kunst.
Det drejer sig altså ikke om al kunst, men om den kunst, der udfolder
sig som her og nu-begivenheder, som opførelser i et samspil med
et publikum"(fra Indledning).
Bogen udstikker ikke
blot retningen, men anviser også udførligt vejen til vurdering
af kunstnerisk kvalitet med fokus på performativ kunst, dvs. scenekunst
og musik.
Den centrale kerne i
Ønskekvist-modellen, som bliver præsenteret og udfoldet i
bogen, er, at kunstnerisk kvalitet i de performative kunstarter består
af kombinationer af Villen, Kunnen og Skullen, dvs. af engagement, evner
og nødvendighed. Med de tre begreber etablerer Ønskekvist-modellen
et samtalerum for en systematisk og nuanceret diskussion af kunstnerisk
kvalitet, der også lægger vægt på kunstens udviklingsmuligheder
over tid og på de omgivelser, den performative kunst befinder sig
i. Modellen udfoldes både i dybden og i bredden, og bogen giver
grundige vejledninger og anbefalinger.
Ud over selve Ønskekvist-modellen
rummer bogen også indgående diskussioner af en række
teorier, der er relevante for modellen. De handler om evaluering, om kunst
og kvalitet, om det kulturelle felt og om smag. Undervejs suppleres med
eksempler, bl.a. bliver to udenlandske modeller om evaluering af kunst
præsenteret. Desuden redegør bogen for projektets baggrund
og for de erfaringer, der indtil nu foreligger med anvendelsen af Ønskekvist-modellen.
Som bogen viser, har
Ønskekvist-modellen et bredt kulturpolitisk og kunstnerisk anvendelsespotentiale.
Den kan bruges lokalt og på landsplan, bl.a. ved planlægning
af kulturpolitik, ved behandling af ansøgninger, ved indgåelse
af kontrakter og ved evaluering af kulturinstitutioner og -projekter.
Og den kan anvendes som udviklingsredskab af institutioner og projekter
selv. Modellen er udviklet med henblik på samtale og beslutninger,
baseret på kvalitative hensyn. Arbejdet med at udvikle Ønskekvist-modellen
er igangsat af Århus Kommune i samarbejde med Kulturministeriet,
Statens Musikråd og Teaterrådet.
UDDRAG AF INDHOLD: Udspring
i århusiansk kulturpolitik. Evaluering i teori og praksis - et mangehovedet
uhyre. Kunst og kvalitet. Internationale modeller for evaluering af kunst.
Kunst og forskel - distinktion. Ønskekvist-modellen (kvalitetsevaluering
af musik; kvalitetsevaluering af scenekunst; forslag til evaluering af
scenekunst og musik; anvendelse - niveauer og processer). Ønskekvist-modellen
i verden (evaluering i Odense og en idé i Horsens; egen brug af
modellen). Resumé. Litteratur.
UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade
19, Postboks 1090, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax:
86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
mailto:frodes@image.dk
|