[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Orientering om sproglige vanskeligheder efter en blodprop eller blødning i hjernen - afasi. Af Solveig Karlshøj, Elin Bertelsen. 39 sider, 15 x 21 cm. Ill: 1 tegning. Pris kr 25,00. [Udgivet 2004]

Denne pjece handler om afasi efter en blodprop eller blødning i hjernen - apopleksi. "Formålet med pjecen er at opnå bedre forståelse for, hvad afasi betyder, og hvilke konsekvenser det har for såvel den afasiramte som for de personer, der omgås vedkommende"(fra Forord).
Apopleksi er den mest almindelige årsag til afasi. Apopleksi er en fælles betegnelse for blodprop i hjernen og hjerneblødning. Man kan ikke se eller høre på en apopleksiramt, om det drejer sig om en blødning eller en blodprop. Følgerne er de samme.
I udgivelsen kan man læse om de sprog- og talevanskeligheder, der kaldes afasi. Ved afasi er selve sproget gået i stykker. Man kan have besvær med at finde ordene, danne sætninger, læse, stave og forstå andres tale. Også mimik og kropssprog kan være ramt. Afasi findes i alle sværhedsgrader fra lette vanskeligheder med at finde ord til meget svære, hvor kommunikation næsten forekommer umulig.
I udgivelsen tages udgangspunkt i en opdeling mellem det at tale sproget (det ekspressive) og det at forstå sproget (det impressive). På grundlag af denne opdeling beskrives afasiens forskellighed. Undervejs gives nogle forklaringer på noget af alt det, som den afasiramte og de pårørende oplever, ser, hører og undrer sig over ved afasien. Endelig rådgives om, hvad man kan gøre for at få kommunikationen til at lykkes bedst muligt under de vilkår, som man har.
Henvender sig til afasiramte og deres pårørende, til personale som møder apopleksiramte i deres hverdag og andre interesserede.

UDDRAG AF INDHOLD: Hvad betyder afasi? Kommunikation. Afasi - hvordan viser det sig? Talesproget. Skriftsproget. Andre forstyrrelser - de 'skjulte handicap'. På hospitalet. Hjem fra hospitalet. Pårørende. Gode råd for samtalen. Hjælpemidler fra HjerneSagen. Hjemmesideadresser. Om HjerneSagen.

UDGIVER:
HjerneSagen - Landsforeningen for Apopleksi- og Afasiramte
Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre
Tlf: 36 75 30 88, fax: 36 75 30 98
E-post: admin@hjernesagen.dk
Internet: www.hjernesagen.dk / www.blodpropihjernen.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
E-post: :frodes@image.dk