| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Mødet mellem to verdener.
Patienter og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen. Af Anette Søgaard
Nielsen. 237 sider, 15,5 x 23 cm. Ill: 10 figurer. Pris kr 248,00. [Udgivet
30/1 2004]
Denne bog handler om samtalebehandling
i forhold til alkoholmisbrug. Den fokuserer især på mødet
mellem henholdsvis patientens og behandlerens verden, og på den
mening, de hver især skaber sig af dette møde - patientens
og behandlerens såkaldte 'egenoplevelser'. Fremstillingen belyser
behandlernes syn på behandlingen, deres opfattelse af egen rolle
og viser, hvorledes behandlerne opbygger et billede af de patienter, de
skal behandles, ligesom sammenhængen mellem patienternes egenoplevelse
af misbruget og forventninger til behandling og behandleren undersøges.
Bogen giver desuden
dels en oversigt over, hvad vi i dag ved om effekten af de forskellige
former for samtalebehandling inden for alkoholmisbrugsbehandling, dels
en gennemgang af de forskningsvinkler, man har benyttet for at se, om
man kan øge effekten yderligere.
Samtalebehandling adskiller
sig fra andre typer behandling, fx medicinsk behandling, i kraft af, at
udbyttet af behandlingen ikke bare handler om, hvad der siges under samtalen.
Bogen viser gennem analyser af både behandlernes og patienternes
oplevelser af behandlingsforløb, hvordan begge parters forventninger
og kulturelle udgangspunkter også spiller ind over for, hvad de
hver især fokuserer på og tager med sig derfra.
Desuden gives konkrete
bud på, hvordan man som behandler kan forebygge alt for stor diskrepans
mellem, hvad henholdsvis behandleren og patienten oplever som den egentlige
opgave i behandlingsforløbet. Genstandsfeltet er samtalebehandling
ved alkoholmisbrug, men bogens problemstillinger er generelle for al form
for samtalebehandling. Bogen illustrerer samtidig, hvornår og hvorledes
man anvender forskellige forskningsmæssige analysemetoder.
Bogen er en let revideret
udgave af forfatterens ph.d.-afhandling, der udspringer af en årelang
tilknytning til Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Psykiatrisk Afdeling,
Odense Universitetshospital. Anette Søgaard Nielsen er centerleder
ved AlkoholBehandlingsCentret i Fyns Amt.
UDDRAG AF INDHOLD: Hvordan
forklare alkoholmisbrug? Hvilken behandling virker? Patientkarakteristika.
Matchningshypotesen. Behandlerkarakteristika og alliancen. Behandlernes
oplevelse af den behandling, de giver. Den samme opgave set fra to sider.
Patienternes egenoplevelse af misbruget. Generaliserbarhed. Refleksioner
over afhandlingens fund som sådan. Perspektiver for den kliniske
verden. Litteratur.
UDGIVER:
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55, 5230 Odense
M
Tlf: 66 15 79 99, fax:
66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.universitypress.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
E-post: :frodes@image.dk
|