| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Hikuin 29 - Nordeuropæisk
dyrestil 400-1100 e.Kr. 309 sider, 21 x 20,5 cm. Ill: 77 fotos, 480 tegninger,
8 figurer, 6 kort. Pris kr 200,00 (ib.). [Udgivet 2004]
En antologi om dyremotiver
i nordisk ornamentik fra folkevandringstid og vikingetid.
Dette bind af skriftrækken
hikuin behandler et emne, som siden slutningen af 1800-tallet har spillet
en central rolle i udforskningen af den sene jernalder og vikingetiden.
De såkaldte germanske dyrestile med de fantasifulde sammenslyngede
figurer på smykker og våben har tiltrukket sig opmærksomheden
ikke blot fra de professionelle arkæologer og kunsthistorikere,
men de har også udgjort en markant inspirationskilde for designere,
reklamefolk og udøvende kunstnere. Gennem bogens 12 artikler føres
læseren ind i en forunderlig verden, hvor forskere fra museer og
universiteter behandler emnet fra vidt forskellige indfaldsvinkler som
ikonografi, kronologi, geografisk spredning og samfundsmæssig betydning.
Herigennem får vi indblik i tidens forestillingsverden, ideologi
og religion.
"Vikingetidens kunst
er fuld af kraft og fantasi. Som et billede på sin samtid afspejler
den tidens strømninger og mode. Den fremviser både træk
af nordisk og hjemlig oprindelse og samtidig fremmed herkomst. [...] De
mange kulturpåvirkninger, som præger Norden fra slutningen
af 700-tallet til langt ind i 1000-tallet, er grundlaget for udviklingen
af vikingetidens stilgrupper. En fælles udtryksmåde for de
enkelte stile er baseret på den fremherskende dyreornamentik. Mens
germanertidens dyrestile er udskilt på grundlag af dyrenes kropsdele
og ændringerne i de enkelte stilelementer, så er vikingetidens
stile etableret ved et helhedsindtryk omkring selve dyret og dets foranderlighed.
Skellet mellem de germanske stile og stilene i vikingetiden er meget markant
og præges af et helt nyt stilelement - gribedyret. [...] Omkring
år 900 udvides motivbilledet til også at omfatte slange- og
fuglelignende figurer, som altid fremstilles i profil. Både duer,
ørne, falke og påfugle vinder indpas i den nordiske udsmykning.
Det fremherskende ornament i 1000-tallet bliver et heraldisk udseende,
opretstående hestedyr, der ikke har noget til fælles med 800-tallets
gribedyr. Også snirklede og kunstfærdigt udformede dragefigurer
samt masker bliver vigtige i kunsten i den sene vikingetid"(fra artikler
af Iben Skibsted Klæsøe).
Bogens artikler belyser
bl.a. begrebet dyrestil og stilens oprindelse og spredning, undersøger
dyreornamentikkens udvikling i Norden, udforsker de forskellige perioders
dyrestil, leverer en nærmere belysning af de forskellige stilgrupper.
Indeholder også artikler der afdækker dyretyper, beskæftiger
sig med den dyreverden der viser sig i ornamentikken, behandler enkelte
genstande eller genstandsgrupper, mv. Bogen indledes med artikler der
indeholder udførlige oversigter over og gennemgang af tidligere
forskning og deres resultater.
Bogen er forsynet med
et omfattende illustrationsmateriale af bl.a. ornamentdetaljer.
UDDRAG AF INDHOLD: Fra antikristne
symboler til 'ophitisk kunstsmag' - dyrestil i oldtid og nutid (af Karen
Høilund Nielsen). Germansk dyrestil (Salins stil I-III) - et historisk
perspektiv (af Karen Høilund Nielsen & Siv Kristoffersen).
Hvordan de blev til - vikingetidens stilgrupper fra Broa til Urnes (af
Iben Skibsted Klæsøe). Ørnen flyr - om Stil I i Norden
(af Bente Magnus). Fabeldyr i udvikling - en analyse af D-brakteaterne
(af Elisabeth Barfod Carlsen). Folkevandringstidens dyreornamentikk i
Sørvestnorge (af Siv Kristoffersen). Translating Animal Art - Salin's
Style I and Anglo-Saxon cast saucer brooches (af Tania M. Dickinson).
Ulv, hest og drage - ikonografisk analyse af dyrene i stil II-III (af
Karen Høilund Nielsen). Insulare Tierstile - entwicklungsgeschichtliche
Aspekte (af Uta Roth). Løver, fugle og slanger (af Iben Skibsted
Klæsøe). The exchange of Borre and Jellinge style motifs
across the North Sea (af Caroline Paterson). Spår av en maktideologi
- städer, tomter, hantverk och djurornamentik (af Anna Hed Jakobsson).
UDGIVER:
Forlaget Hikuin
Moesgård, 8270
Højbjerg
Tlf: 86 66 76 66, fax:
86 66 76 11
E-post: mtj@museumstjenesten.com
Internet: www.hikuin.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
E-post: :frodes@image.dk
|