[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Du skal åbne scenen hver dag - om personalesamarbejde og rummelighed i 7 daginstitutioner i Århus Amt. Af Anja Jørgensen. 71 sider, 14 x 21,5 cm. Pris kr 98,00. [Udgivet 13/2 2004]

Denne bog handler om kollektivt forebyggende indsatser, afprøvet i 'Projekt Rummelighed og Mangfoldighed' på et antal daginstitutioner i Århus og Silkeborg kommuner.
"Hovedbestyrelserne i BUPL og PMF ønskede i 2001 at igangsætte projekter og opnå nye erfaringer omkring rummelighed på det pædagogiske arbejdsmarked. Det vil sige inden for områderne forebyggelse, fastholdelse og integration. [...] Den fælles baggrund var at for mange pædagoger og pædagogmedhjælpere blev udstødt fra deres arbejdsplads inden for daginstitutionsområdet"(fra Forord). Den fælles erfaring var endvidere, at kommune, fagforening og institutionerne mangler metoder til at håndtere fravær, interessemodsætninger og konflikter på arbejdspladsen. Det typiske forløb var, at kommune og fagforening blev kontaktet af den enkelte daginstitution og ansatte, når det var 'for sent'. Der var således tale om samarbejde og 'hjælp' på individniveau og ikke udvikling eller 'hjælp' til den enkelte arbejdsplads. Projekt Rummelighed og Mangfoldighed ønskede et fokusskifte.
Bogen er en evaluering af Projekt Rummelighed og Mangfoldighed. Evalueringen er gennemført som en tillempet udgave af en såkaldt kompetenceevaluering, der bygger videre på nogle af de resultater, som kom ud af de deltagende institutioners arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet. Evalueringen vurderer på den ene side konsekvenserne af den personaletræning, som er gennemført i projektet, og på den anden side gennemføres en mindre redegørelse over omfang og karakter af afskedigelsessager inden for det pædagogiske område.
Deltagerne i projektet har høstet erfaringer med at fokusere på det, der fungerer på deres arbejde. De er blevet bedre til at anerkende og respektere hinandens forskelligheder og har fået nye metoder, der har forandret deres måde at tale til - og se på - hinanden. Alt i alt har de syv deltagende daginstitutioner fået et bedre psykisk arbejdsmiljø.
Evalueringen er gennemført af forskningsassistent Anja Jørgensen, Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet, i et samarbejde med projektets styregruppe.

UDDRAG AF INDHOLD: Indledning og problemstilling. Metode og analytiske perspektiver. Hvad ved vi om afskedigelsessager blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere? Et omrids af hverdagen i de 7 institutioner. Hvilke forhold giver dårligt psykisk arbejdsmiljø? Hvordan har 'Projekt Rummelighed og Mangfoldighed' påvirket det psykiske arbejdsmiljø. Hvad nu - om institutionernes arbejde med at udfordre sig selv. Litteratur. Bilag.

UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade 19, Postboks 1090, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax: 86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
E-post: :frodes@image.dk