[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Ombygninger. Af Laila V. Andersen, Marie-Louise Bjerg, Klaus Holm Jensen, Erik Juul, Bodil Jæger, Annette Straagaard. 64 sider, 21 x 21 cm. Ill: 21 fotos, 18 tegninger. Pris kr 115,00. [Udgivet 20/2 2004] (Børneinstitutioner - Byggeri og indretning, hæfte 2)

Andet bind i en serie på i alt fem hæfter om daginstitutionsbyggeri. "Med denne serie er det ambitionen at sikre en all round dækning af de elementer i børneinstitutionsbyggeriet, som er afgørende for udfoldelsen af en tidssvarende pædagogik"(fra Forord).
I dette hæfte drøftes forhold, der bør tages i betragtning ved ombygning og udbygning af eksisterende børneinstitutioner.
Udviklingen i pædagogikken kræver også ombygninger af eksisterende børneinstitutioner. Her er det vigtigt ikke at være for bundet af de eksisterende rammer for til stadighed at kunne få øje på de pædagogiske muligheder for ombygning. Det gælder bl.a. valg af tilpasningen til den eksisterende bygnings kvaliteter, fx med hensyn til akustik, vedligehold, rengøringsvenlighed og belysning, således at den eksisterende bygnings kvaliteter ikke alene bevares, men udvikles.
Annette Straagaard belyser de principielle byggetekniske og indretningsmæssige problemstillinger.
Marie-Louise Bjerg redegør for de vigtige brandtekniske hensyn i byggeri af børneinstitutioner.
Klaus Holm viderebringer sine erfaringer som arkitekt for ombygningen af en patriciervilla til en tidssvarende børnehave.
Laila V. Andersen belyser, hvordan pædagogiske principper kan omsættes i en ændret hverdagspraksis.
Erik Juul fortæller om renoveringen af børnehaven Brumbazzen.
Bodil Jæger understreger den kreative dimension i institutionsbyggeri.
Serien 'Børneinstitutioner - Byggeri og indretning' søger at indkredse de væsentlige problemstillinger inden for byggeri af børneinstitutioner, at anvise angrebsvinkler til løsningsmuligheder og at give eksempler på resultater fra praksis. "Seriens formål er at yde en kontant håndsrækning til de mange institutionsledere, pædagoger, forældrerepræsentanter, politikere, administratorer og bygningskyndige, som i de kommende år inddrages i det omfattende og betydningsfulde arbejde med at sikre børns trivsel og dagligdag i udviklende og sunde børneinstitutioner"(fra Forord).
Seriens artikler er skrevet af forfattere, hos hvem teoretisk indsigt er koblet med praktisk erfaring.

UDDRAG AF INDHOLD: Ombygning af børneinstitutioner. Brandforhold i børneinstitutioner. Fra villa til børneinstitution. Vuggestuen - barnets første universitet. Ombygning af børnehaven Brumbazzen. Slip fantasien løs, når der bygges! Litteratur. Stikord.

UDGIVER:
Kroghs Forlag
Chr. Hansens Vej 3, 7100 Vejle
Tlf: 75 82 39 00, fax: 75 82 32 71
E-post: kf@kroghsforlag.dk
Internet: www.kroghsforlag.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
E-post: :frodes@image.dk