| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Øjet og blindheden
i norrøn litteratur og mytologi. Af Annette Lassen. 169 sider,
13,5 x 20,5 cm. Pris kr 175,00. [Udgivet 26/11 2003]
(Serie: UJDS-Studier
13)
Øjet er et kraftfuldt
symbol, også i den norsk-islandske middelalderlitteratur, og det
er denne rige symbolik, som undersøges i Øjet og blindheden.
Annette Lassen analyserer en række blikke, som er hentet frem fra
den norrøne litteraturs gengivelse af den nordiske mytologi, fx
Eddadigtene, Ynglinga saga, Snorri Sturlusons Edda og Saxos Gesta Danorum.
I den norrøne
litteratur er øjet tilsyneladende ude af stand til at lyve. Det
kan afsløre kongelighed, overmenneskelig styrke eller tyvagtighed.
Samtidig er blikket forbundet med forskellige egenskaber: øjet
kan være ondt, eller det kan være synsk. Ikke kun det seende,
men også det blinde øje har adskillige symbolske betydninger.
Annette Lassen tager forskellige - ofte makabre - beretninger om at blive
gjort blind under behandling. Blindheden danner bla. grundlag for en tolkning
af Odin, som har pantsat sit ene øje i Mimers brønd, af
Hød, Balders blinde banemand og endelig af Thor, den hvasøjede
gud. Tilsammen giver tolkningerne af øjets og blindhedens symbolik
et skarpt indblik i den norrøne litteratur og mytologi. "Mit primære
mål er at nå til en forståelse af, hvilken symbolværdi
øjet og blindheden har haft i den norrøne kultur under den
litterære strømning i den islandske højmiddelalder.
Derfor er mit udgangspunkt en grundig undersøgelse af dette symbolkompleks
i denne periodes og dette områdes litteratur. Eksemplerne på
øjne og blindhed vil blive analyseret i konteksten i de forskellige
tekster, som jeg inddrager"(fra Indledning).
Studien falder i to
dele: først en undersøgelse af øjets og blindhedens
symbolværdi i den norrøne litteratur og dernæst en
undersøgelse af øjet og blindheden i den nordiske mytologi
med tilhørende afrunding. I afrundingen betragtes igen eksempler
fra literaturen, men denne gang i lyset af undersøgelsen af mytologien.
Annette Lassen er ph.d.-stipendiat
på Det Arnamagnæanske Institut ved Københavns Universitet.
UDDRAG AF INDHOLD: Øjet
i den norrøne litteratur. Blindheden i den norrøne litteratur.
Øjet og blindheden i mytologien. Øjet og blindheden i litteraturen
og myterne: en afrunding. Noter. Bibliografi.
UDGIVER:
Museum Tusculanums Forlag
Njalsgade 92, 2300 København
S
Tlf: 35 32 91 09, fax:
35 32 91 13
Internet: www.mtp.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
mailto:frodes@image.dk
|