| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Danske
sydslesvigske soldater i Danmark 1940-45. Af Birgitte Herreborg Thomsen.
236 sider, 16 x 23,5 cm. Med 40 illustrationer. Pris kr 168,00 (ib.).
[Udgivet 2003]
I
denne bog afdækkes et måske mindre kendt aspekt af besættelsestiden:
Bag nogle af de tyske uniformer, der sås i Danmark i besættelsesårene,
gemte der sig danskere, nemlig danske sydslesvigere.
Nogle
af dem blev sendt til Danmark af tilfældet, andre fordi de kunne
dansk og derfor blev brugt som tolke. Enkelte deltog i besættelsen
af Danmark den 9. april 1940. De måtte som dansksindede balancere
mellem loyalitet mod de danske landsmænd og pligter over for den
tyske værnemagt.
På
grundlag af breve fra soldaterne, dagbøger og senere erindringer
kaster bogen nyt lys over besættelsesårene. Disse 'tyske'
soldater plejede ofte kontakt til danske venner trods den tyske uniform,
og de havde deres helt eget syn på dansk samarbejdspolitik, modstandsbevægelse
og sabotage. "Gennem disse breve og erindringer er det muligt at åbne
et vindue til en overraskende historie om Danmark i besættelsesårene
1940-45: Gennem de danske sydslesvigeres øjne suppleres den gængse
opfattelse af mange af besættelsestidens fænomener og begivenheder.
Vi møder mange velkendte elementer fra besættelsestidens
historie, men her optræder de på en anden og overraskende
måde. Det gælder samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen,
tyskernes indkøb af varer i Danmark, værnemagerne, 'tyskerpigerne',
og meget mere. Vi får også indtryk af, hvordan de tyske -
her dansksindede - besættelsessoldaters hverdag formede sig, og
af hvordan deres forhold til det omgivende danske samfund var. ... Mange
dansksindede sydslesvigske soldater mødte ofte en ringe forståelse
hos danskere. På trods af at de gav sig til kende som danske sydslesvigere
og forklarede deres situation, blev de alligevel opfattet og behandlet
som rent tyske soldater. Men det hændte også, at så
snart den første barriere var overstået, og det var blevet
klart, at der her ikke var tale om en normal tysk soldat, men om en dansker
i tysk uniform, der vel at mærke ikke havde valgt uniformen frivilligt,
så blev de sydslesvigske soldater accepteret af den danske befolkning"(fra
Indledning).
Bogen
indledes med et kapitel om den 9. april 1940, den dag, hvor det tyske
militær besatte Danmark. Enkelte sydslesvigske soldater deltog nemlig
i selve besættelsen - og kapitlet bringer beskrivelser af deres
oplevelse af besættelsen af Danmark. Dernæst følger
et kapitel om en fremtrædende sydslesviger, den daværende
generalsekretær Frederik Petersen, hvis efterladte breve giver et
meget alsidigt indblik i en sydslesvigsk soldats ophold i Danmark under
besættelsen. Og til sidst følger to kapitler med beretninger
og breve fra andre sydslesvigske soldater, dels fra ophold i København,
dels fra ophold i provinsen.
UDDRAG
AF INDHOLD: Indledning (de dansksindede sydslesvigske soldater; brevene).
9. april 1940 (Nicolai Büchert; Karl Budach; Peter Lützen).
Brevskriveren Frederik Petersen (den første tid i Struer; augustoprøret
1943; hverdagen i Struer; hos Waffen-SS på Østfronten; vennerne
i Struer). I København (Christian Marcussen; Hans Ronald Jørgensen;
Sven Kjems; Bruno Uldall). I provinsen (Peter Andresen; Aksel Lieb; Nicolai
Büchert; Niels Bøgh Andersen; Axel Münchow; Frederik
Mommsen; Alfred Boysen; Werner Mühlmann). Kilder. Noter. Oversigt
over sydslesvigske soldater i Danmark 1940-45.
UDGIVER:
Studieafdelingen
ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Postboks
528, 6330 Padborg
Tlf:
(0049) 461 86 97 190, fax: (0049) 461 86 97 222
E-post:
lh@dcbib.dk
Internet:
www.dcbib.dk/dcb/Arkivet
EKSPEDITION:
Padborg
Bog & Idé
Nørregade
16, 6330 Padborg
Tlf:
74 67 31 08, fax: 74 67 57 16
E-post:
6982@bogpost.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
mailto:frodes@image.dk
|