[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
BioNyt / Videnskabens verden
nr 128 - december 2004. 32 sider, 21 x 29,7 cm. Ill: 38 fotos (37 i farver),
16 tegninger og figurer (13 i farver), 5 kort. Pris kr 59,95.
Dette nummer af tidsskriftet
BioNyt indeholder en række større og mindre artikler om natur,
dyreliv, medicin mv.
På et århundrede
er flere padder uddøde, end hvad der ville være naturligt
på titusinder af år. En artikel redegør for omfanget
af truslen mod verdens paddearter. Følgende artikel fortæller
om jordbærfrøer, der kan gøre et giftstof endnu mere
giftigt - så blot en berøring af denne frø kan koste
livet, selv for et menneske.
To artikler beskæftiger
sig med "det største gennembrud i den medicinske forskning i årtier"
- opdagelsen af hvordan naturen på sin egen måde lukker for
et gen. Med opdagelsen opstod ideen om at udnytte en tilsvarende teknik
mod bl.a. autoimmune sygdomme og virusinfektioner.
En artikel handler om
tsunamier i Norden. Der fortælles bl.a. om et område af havbunden
på næsten 6000 kvadratkilometer ud for den norske kyst, der
skred ud i Atlanten og samtidig udløste en tsunami for omkring
7300 år siden.
Tre artikler redegør
for muligheder og risici ved de enorme mængder gashydrat på
bunden af oceanerne - disse forekomster er en potentiel energikilde af
ufattelige dimensioner, men gassen kan også forvolde naturkatastrofer
og voldsomme klimaforandringer.
Tidsskriftet indeholder
desuden kortere artikler om nye forskningsresultater på en række
områder: 3d-billeder af hjernenervers forbindelser, MRI-scanning
kan afsløre falsk erindring, undersøgelser af havbundens
bakterier, tandemaljens opbygning og dannelse, termitboers temperaturregulering.
UDDRAG AF INDHOLD: Hver tredje
paddeart vil måske snart uddø. Jordbærfrøer
- giftige, gode forældre. RNA-revolutionen - petunia-farven der
blev væk. At slukke et gen - på naturens måde. Da en
tsunami ramte Norden. Energilager i oceanbunden. Methanhydrat - en klimabombe.
Gashydraternes hemmeligheder. Havbundens bakterier. Gennembrud for kunstig
fotosyntese.
UDGIVER:
BioNyt
Falkonergårdsvej
4, 1959 Frederiksberg C
Tlf: 35 37 64 08, fax:
35 37 12 55
E-post: bio@forskning.dk
Internet: www.bionyt.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
E-post: :frodes@image.dk
|