[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Hurtigt i gang med Adobe GoLive CS. Af Heine Lennart Christensen. 159 sider, 18 x 25 cm. Med 250 illustrationer. Pris kr 149,00. [Udgivet 2004]

En introduktion til web-editoren GoLive - et meget effektivt værktøj til design af hjemmesider.
Adobe GoLive CS er en videreudvikling af GoLive 6. "GoLive har etableret sig som en af de absolut væsentlige HTML-editorer på markedet i dag. Der er også oplagte muligheder for integration mellem GoLive og andre af Adobes yderst populære programmer, navnlig til grafikfremstilling. Her tænkes naturligvis ikke mindst på Adobe Photoshop og Adobe Illustrator. GoLive CS udgør en del af den større CS-programpakke, som bl.a. også består af Photoshop, Illustrator og Indesign, og alle er populære, velefterprøvede programmer med fokus på udvikling grafisk og/eller webrelateret indhold"(fra Forord).
Bogen giver et overblik over GoLive som helhed og et indblik i de mange muligheder, som programmet indeholder. Den formidler en viden om arbejdsgangen i programmet, så man på et grundlæggende niveau kan arbejde med websteder og websider samt mange af de ingredienser, de indeholder.
Bogens kapitler beskæftiger sig bl.a. med programmets opbygning, oprettelse af websted, filhåndtering, tekst (oprettelse og formatering af tekst og links), Cascading Style Sheets - CSS, billeder i GoLive CS (indsættelse, redigering, dimensionering), layout (sideegenskaber, tabeller, lag og frames), indsættelse af øvrige elementtyper, udgivelse af websteder.
Bogen henvender sig til brugere, som enten ikke kender GoLive, eller har et grundlæggende kendskab til programmet og gerne vil have disciplinerne frisket lidt op. Desuden henvender bogen sig til brugere, som er interesseret i at vide noget om nyhederne i programmet.

UDDRAG AF INDHOLD: Introduktion til Adobe GoLive CS. Opret et websted. Tekst i GoLive CS. Billeder i GoLive CS. Layout i GoLive CS. Tilføj andre elementer. Brug frames. Udgiv dit websted. Stikordsregister.

UDGIVER:
Forlaget Globe
Skodsborgvej 305, 2850 Nærum
Tlf: 70 15 14 00, fax: 70 15 14 10
E-post: info@globe.dk
Internet: www.globe.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
E-post: :frodes@image.dk