| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Gensyn med Christen Kold - en antologi. Redigeret af Inger Hartby. 220
sider, 17 x 24 cm. Med 25 illustrationer (9 i farver). Pris kr 120,00.
[Udgivet 2004]
Indeholder en række artikler der præsenterer nye tanker om
Christen Kold (1816-1870) og hans skole - og gør det ud fra flere
faglige indfaldsvinkler.
Bogen indeholder indlæg fra forfattere "som alle har noget væsentligt
at sige om netop Christen Kold som menneske og hans tanker om skolen og
livet. De tanker og det syn, som har dannet grundlag for en lang række
folkelige initiativer omkring den danske friskole. Der må ikke herske
tvivl om, at friskolen er en del af det samlede grundskolebillede i dagens
Danmark, og derfor finder vi det vigtigt, at bidrage med synspunkter i
den aktuelle skoledebat"(fra Forord af Ebbe Lilliendal Jørgensen).
Bogen indeholder helt nye fund og genoptager diskussioner, der ikke er
mindre aktuelle i dag end for 150 år siden. Udover nye artikler
og nye synsvinkler er der overraskende indslag - og stof til ny eftertanke
samt den hidtil mest udførlige bibliografi. Artiklernes tilgang
til emnet Christen Kold og hans pædagogik spænder over både
det (baggrunds)orienterende, det underholdende, det diskuterende og det
videnskabsteoretiske. Der indledes med orientering om den tid og det samfund,
Kold levede i. Derefter bringes en øjenvidneberetning om Kold og
hans liv og en overraskende diskussion om den trækvogn, Kold benyttede
på sin hjemrejse fra Smyrna. Næste artikelgruppe omhandler
Kolds livs- og skolesyn og dettes skæbne helt op til vor tid - med
artikler om bl.a. Kolds personlige vækkelse som forudsætning
for at det blev ham der kom til at danne skole, den grundtvig-koldske
skoletraditions forhold til kristendommen, seks friskolers ide- og værdigrundlag
som holdningsbaseret skole og omsættelsen i praksis i videnssamfundet,
Kolds positive kristne menneskesyn som fundament og referenceramme for
hans virke. Afslutningsvis gives der orientering om arkivalier og litteratur
om Christen Kold.
UDDRAG AF INDHOLD: Forestilling om fællesskab, Christen Kolds tid.
En murers beretning om Christen Kold. Kolds hjemrejse fra Smyrna og myterne
om hans trækvogn. Christen Kolds pædagogik og relationerne
til asylbevægelsen. Kolds skolesyn og forudsætninger for hans
skolehold. Er Skolen virkelig en Troes-Sag? De grundtvig-koldske skoletanker
i et nutidigt perspektiv. C.M. Kolds kristne helhedssyn og moderne systemteori
- et forsøg på en samtale. Christen Kolds død. Kold-arkivalier
i Videns- og studiecenter for Fri Skole. Christen Kold-skrifter i bøger
og tidsskrifter.
FORFATTERE: Johs. Nørregaard Frandsen, Dorte Thirslund, Christian
Friis Damgaard, William Thomassen, Niels Nielsen, Carsten Oxenvad, Birte
Fahnøe Lund, Ole Kamp, Ulrik Overgaard, Kim Arne Petersen, Inger
Hartby, Peter Nellemann Larsen.
UDGIVERE:
Videns- og studiecenter for Fri Skole
Dansk Friskoleforening
Prices Havevej 11, 5600 Fåborg
Tlf: 62 61 30 13, fax: 62 61 39 11
E-post: df@friskoler.dk
Internet: www.friskoler.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
E-post: :frodes@image.dk
|