[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Mentorskab - at organisere skolens møde med nye lærere. Af Carola Aili, Håkon Persson & Kerstin Persson. 171 sider, 15,5 x 22,5 cm. Pris kr 219,00. [Udgivet 30/9 2004]
(Pædagogik Til Tiden 24)

Oversat af Alf Andersen. Original: Mentorskap (Studentlitteratur, 2003).

Dette er en bog om mentorsystemer i skolen, om systemer for modtagelse af nyansatte lærere.
I bogen sættes mentorskabet ind i en fagsammenhæng og en organisationsudviklingssammenhæng. "Indførelsen af et metorsystem, sådan som det beskrives her, indebærer et udviklingsarbejde, der dels handler om organisationsudviklling, dels om en udvikling af det lokale lærerkorps' kundskaber og fælles ageren"(fra indledende kapitel).
I det svenske skolesystem er der gjort omfattende og positive erfaringer med indførelse af en kollegial mentorordning. Mentorskab er en særlig måde at organisere skolens møde med nye lærere. En erfaren lærer med viden om nyansattes uddannelsesmæssige forudsætninger og vanskeligheder ved indgangen til det nye skoleliv og kompetence inden for kommunikation og konsultation varetager opgaven med løbende at følge og støtte en nyansat lærer.
"Bogen Mentorskab har en bred og funktionel forståelse af mentorvirksomhed og er i vidt omfang indgået som grundmateriale og værktøj i uddannelsen af de svenske mentorer. Ud over at give de nye lærere en hensigtsmæssig indføring i skolens verden og kollegial opbakning i det praktiske lærerarbejde har mentorsystemet i bogens intention også en almen funktion på skolens organisationsniveau"(fra Forord til den danske udgave).
Implementeringen af mentorsystemet på en skole bidrager ikke kun til at tage hånd om de unge læreres situation, men inddrager hele lærerkollegiet i principielle diskussioner om pædagogik og lærerarbejde, skolens kultur og organisation og den institutionelle læring. Mentorsystemet er derfor et godt afsæt til at initiere skolens udvikling og fastholde den skolefaglige kollegiale samtale.
Bogens fremstilling tager afsæt i spørgsmål vedrørende lærernes professionalisering og lærerarbejdets karakter og går derfra over til den nyansattes situation. Dernæst præsenteres forfatternes teoretiske tænkning omkring nyansatte og skoleorganisationer. Efter disse indledende kapitler præsenteres, hvordan arbejdet med at opbygge et mentorsystem konkret finder sted på den skole, hvor bogens forfattere har arbejdet. Det drejer sig om et mentorsystem i en gymnasieskole, men også førskolevirksomhed og virksomhed med andre aldersgrupper har glæde af dette eksempel. Forfatterne har anstrengt sig for at indhente eksempler og illustrationer fra forskellige del af skoleverdenen.
Henvender sig til lærere der får til opgave at være mentorer, skoleledere og udviklingsansvarlige som arbejder med at opbygge mentorsystemer, kursusledere der afholder kurser i mentorskab - samt lærere der kommer som nye til en skole. Bogen kan med fordel anvendes som kursusbog til uddannelse af mentorer.

UDDRAG AF INDHOLD: At tage imod nyansatte lærere. At relatere mentorsystem til lærerstandens professionalisering. At forstå lærerarbejdets grundlæggende karakter. At forandre med et handlingsteoretisk perspektiv. At være nyansat. At kommunikere som handling. At kommunikere inden for mentorskabet. At forstå gruppeprocesser, når nye medarbejdere kommer til. At opbygge mentorsystem. At være mentor. At balancere mellem tilpasning og udvikling. At integrere mentorsystemer i skoleudviklingsarbejdet. Referencer.

UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade 19, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax: 86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
E-post: :frodes@image.dk