[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Jac Hansen 2004. 27 sider, 21,5 x 27,5 cm. Ill: 28 farvefotos. Pris kr 75,00. [Udgivet 2004]

Denne udgivelse giver et indtryk af keramikeren Jac Hansens værker gennem nogle indledende tekster og en række farvefotos der viser et udvalg af hans keramiske arbejder.
"De findes. Enerne. De kunstnere, der udtrykker sig så særpræget i forhold til gængse normer og trends, at de ganske enkelt ikke lader sig kategorisere. En sådan keramisk kunstner er Jac Hansen (f. 1944). Hans arbejder kan ikke sidestilles med nogen anden keramikers frembringelser. Han henter sine inspirationer blandt andet fra de gamle nordiske lertøjstraditioner, samtidig med at en kultur så fjern som den kinesiske giver ham inspiration. Måderne, hvorpå Jac Hansen kombinerer og giver udtryk for sine mange ideer, emmer af både lune og alvor, af kalejdoskopiske tanker og jordnære drengestreger i skøn forening"(fra Forord af Lise Seisbøll, direktør for Danmarks Keramikmuseum).
En tekst af Jac Hansen fortæller blandt andet om hans oplevelser i vinteren 2003, hvor han arbejdede på et kinesisk cloisonné værksted i Pingu, nord for Beijing. "Da cloisonné, en emalje teknik, hvor tynde påloddede kobberbånd skiller de forskellige farver, er en parallel teknik til den, jeg benytter mig af i keramikken, troede jeg mig på relativt sikker grund i mit ønske om at lave tude og hanke til montering på min keramik."
Udgivet i forbindelse med en udstilling på Danmarks Keramikmuseum

UDDRAG AF INDHOLD: Tingfinder (af Vagn Lundbye). Er det stadig tilladt at være keramiker? (af Jac Hansen). Jac Hansen cv.

UDGIVER:
Danmarks Keramikmuseum
Grimmerhus, Kongebrovej 42, 5500 Middelfart
Tlf: 64 41 47 98, fax: 64 41 47 96
E-post: museet@grimmerhus.dk
Internet: www.grimmerhus.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
E-post: :frodes@image.dk