[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Plys 19. Årbog for børne- og ungdomslitteratur. Redigeret af Finn Barlby. 264 sider, 14 x 22 cm. Med 60 illustrationer. Pris kr 310,00. [Udgivet 2004]

Ny årgang af årbog med artikler, analyser, præsentationer og essays om børne- og ungdomslitteratur. Indeholder desuden en række eventyr, historier og noveller.
Denne årgangs tema er: Den gode historie - de store spejle. Det handler om den gode historie og om alle mulige former for udformning og indhold. Om gåder og vittigheder, noveller og romaner - fra Shakespeare over Blicher og H.C. Andersen til folk som Kaaberbøl og J.K. Rowling.
Bogen byder både på begrebslige udredninger og analyser af konkrete (og mere eller mindre klassiske) tekster og eksempler. Der er oversigtsartikler om aspekter af børnelitteraturen og gennemgange af enkelte forfatterskaber.
Bogen indeholder bidrag om bl.a. fortælling og oplæsning, bøger med gåder og vittigheder for børn, 'den gode historie', tegneserier, H.C. Branners noveller om børn. Og artikler om bl.a. Lewis Carroll: Bag spejlet, Selma Lagerlöf: Niels Holgersens mærkelige rejse gennem Sverige, H.C. Andersen: Den lille Pige med Svovlstikkerne, Shakespeare: Købmanden i Venedig, St.St. Blicher: Røverstuen, Kamilla Hega Holst: Den sovende sangerinde, Lene Kaaberbøl: Skammerkrigen. I en artikel om Rowlings Harry Potter-serie råber Gunnar Jakobsen vagt i gevær, fordi Potter-bøgerne synes at have fascistoide træk, mens Marion Nathansen i sin artikel om 'Harry Potter og Fønixordenen' har en helt anden opfattelse af bøgerne.

UDDRAG AF INDHOLD: De u-endelige spejle. Nøglen af guld (af Brødrene Grimm). Gesimsen (kortprosa af Hans Ovesen). Sølvklar tåge i spejlet 'Bag Spejlet' (af André Wang Hansen). At fortælle ... 'vi'. Vi ændrede kurs (af Frank Koch). Den gode historie (af Jens Raahauge). Gåde- og vittighedsbøger - i et legekulturelt perspektiv (af Povl Bjerregaard). Det gode og det bedste (af Hans Henrik Møller). Den gode historie. Tiggersken fra Locarno (novelle af Heinrich von Kleist). Hvor der er historier, er der udvikling; den gode historie - og et godt eksempel: Niels Holgersen (af Anna Poulsen). Den gode historie - tankernes spejl (af Bent Andersen). Kan en dårlig historie være god? (af Hugo Hørlych Karlsen). Godt begyndt ... in medias res ... tegneserie-eksempler (af Steffen Kronborg). Kontrasternes liv og livets kontraster. Strå, kul og bønne (af Brødrene Grimm). Den lille Pige med Svovlstikerne (af H.C. Andersen). Det polære liv - om 'Den lille Pige med Svovlstikkerne' og 'Nytårsofret' (af Finn Barlby). Et evighedshåb - om 'Den lille Pige med Svovlstikkerne' (af Bent Andersen). Den gode gamle litteratur - et bidrag til debatten om den ældre litteratur i undervisningen (af Merete Møller Olesen). Den eventyrlige komedie - om Shakespeares 'Købmanden i Venedig' som eventyr (af Bo Nake). Røverfælden - lidt om St.St. Blichers: 'Røverstuen' (af Bent Andersen). Verden & verden ... & verden. Løgnehistorie fra Ditmarsken (af Brødrene Grimm). Handling gi'r forvandling - om Kamilla Hega Holst: 'Den sovende sangerinde' (af Anna Poulsen). To verdener - om H.C. Branners noveller om børn (af Birger Hauptmann). Den heroiske slutsats - om Lene Kaaberbøls fjerde og sidste Skammer-bog: 'Skammerkrigen' (af Ib Johansen). Fantasy - en ramme for nutidens psykiske landskab; om Harry Potter (af Marion Nathansen). Er det fascistoide kommet ind i børnelitteraturen - en genlæsning af et par Potterbøger (af Gunnar Jakobsen). Ordo inversus. Er I da ikke nogle tåber? (af Zehngraff).

UDGIVER:
Plys
Amagerbrogade 26, 2. tv.
2300 København S
Tlf: 32 57 06 17
E-post: finn.barlby@mail.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
E-post: :frodes@image.dk