[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Fire veje til Blichers novellekunst.
Af Søren Baggesen. 107 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 138,00. [Udgivet
2004]
Indeholder fire essays om
Steen Steensen Blicher (1782-1848), som anlægger hver sin vinkel
på forfatterskabet. I det første gennemarbejdes sammenhængen
mellem lyrikken og novellerne. Og for at vise det særlige greb om
fortællerproblematikken gennemgår det andet essay novellernes
forudsætninger i fremmed litteratur, der viser det som Blicher både
har lært sig af forbilleder og selv udviklet. Det tredje går
i dybden med det, som Baggesen opfatter som forfatterskabets grundmotiver.
Og det sidste viser sammenhængen mellem novellernes realisme og
deres tragiske grundsyn, som det kommer til udtryk i Blichers ypperste
fortællinger.
Bogen bygger på
fire manuskripter til forelæsninger om Blicher som novelledigter.
Disse forelæsninger blev afholdt på opfordring af Folkeuniversitetet
i Esbjerg i 2003. I forelæsningerne (og i bogen) vender Baggesen
sig mere bredt mod det novelleforfatterskab, som altid har stået
i centrum for hans Blicherinteresse. "Jeg har - så vidt jeg selv
kan bedømme - ikke afgørende skiftet syn på det. Men
jeg mener nok at jeg ved den stadige fordybelse har fået både
uddybet og nuanceret min indsigt. Jeg er blevet mere opmærksom på
den indre sammenhæng mellem Blichers lyrik og novellerne; jeg har
fået skærpet min sans for det særlige i Blichers måde
at bruge fortællerens tilstedeværelse i det fortalte på;
jeg har udviklet min opfattelse af de genkommende motiver i novellerne;
og først og fremmest er jeg nået dybere i min forståelse
af hans realisme og har derved vundet indsigt i dens sammenhæng
med det som jeg først sent har forstået: at Blichers særlige
plads i den danske litteratur først og fremmest beror på
at han er en af de få store tragikere vi har"(fra forord).
Søren Baggesen
(f. 1938) er tidligere professor i tekstvidenskab ved RUC. Han har arbejdet
med Blicher i sin undervisning, holdt Blicherkurser for dansklærere
og foredrag om ham i mange foreninger. Han har skrevet efterskrifter til
diverse udvalg og kronikker til diverse aviser; og sidst har han lavet
et kortfattet forfatterportræt omhandlende hele Blichers virke til
netudgaven for Det danske Sprog- og Litteraturselskab og Det Kongelige
Bibliotek. Ud over hovedværket Den Blicherske Novelle (1965) har
Baggesen tidligere skrevet bl.a. Thøger Larsen - en kritisk monografi
(1994) og Seks Sonderinger i den Panerotiske Linje (1997).
UDDRAG AF INDHOLD: Via lyrikken
til novellerne. Den blicherske novelle og den klassiske. De fire grundmotiver.
Blichers tragiske realisme.
UDGIVER:
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55, 5230 Odense
M
Tlf: 66 15 79 99, fax:
66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.universitypress.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
E-post: :frodes@image.dk
|