[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Gads historieleksikon. 2. udgave. 3. oplag. Af Tønnes Bekker-Nielsen, Bernard Eric Jensen, Nils Arne Sørensen, Paul Ulff-Møller. 697 sider, 15 x 23,5 cm. Ill: 8 tegninger, 63 kort. Pris kr 299,00 (ib.). [Udgivet 2005]

Optryk af revideret, ajourført og udvidet udgave fra 2003 - tidligere udgave 2001.

En håndbog i historie i form af et etbinds opslagsværk, der giver præcis og hurtig viden, når man har brug for at vide mere om en bred vifte af historiske emner og begivenheder - og om faglige nøglebegreber.
Bogen indeholder ca. 2500 opslagsord. "Kronologisk er rammen den traditionelle, der gør skriften til tærsklen mellem forhistorisk og historisk tid. Geografisk er anslaget globalt, men da læsere og forfattere er dansksprogede, er Danmark, Norden og Europa helt bevidst overrepræsenteret. Når dette er sagt, skal det tilføjes, at vi har valgt at lægge betydelig vægt på historien i de dele af verden, som de sidste årtiers folkevandringer har bragt os i nærkontakt med, ikke mindst den muslimske kulturkreds"(fra Forord).
'Gads Historieleksikon' dækker den politiske histories store begivenheder, emner og personer, fra oldtiden til i dag. Men denne historie er "suppleret med mange andre historier - om hverdagsliv, teknologi, kulturelle forhold, økonomisk udvikling, kønnenes historie og mange, mange flere." Desuden er der en lang række begrebs- og doktrinhistoriske opslag som demokrati, liberalisme, racisme og socialisme. Endelig rummer bogen en lang række opslag af faghistorisk karakter: om kilder, om historisk metode, om historiske skoler og om fagets forskellige underdiscipliner og forholdet til andre faglige traditioner. Der er også forklaret en lang række faglige nøglebegreber, "så læseren kan få indblik i, hvad nutidens historikere mener, når de slynger om sig med ord som diskursanalyse, erindringsfællesskab, socialkonstruktivisme, traditionsopfindelse og usamtidighed"(fra Forord).

UDDRAG AF INDHOLD (eksempler på opslagsord): Abessinienkrigen, Adam af Bremen, adel, Afghanistan, andelsbevægelse, angelsakser, antisemitisme, ASEAN, Aung San Suu Kyi, Beda, Biafrakrigen, Bondevennernes Selskab, byplanlægning, Byzantinske Rige, Camp David aftalen, CDU, civilisationshistorie, Code Civil, Christoffer Columbus, Cubakrisen, Danevirke, DDR, dendrokronologi, Alexander Dubcek, Dybbøl, Eidsvollforfatningen, enevælde, Erik Menved, etruskerne, eugenik, Mathilde Fibiger, FN, folkedrab, folkevandringer, fredsbevægelser, frisere, Færø Bank-sagen, Mohandas Gandhi, Grundloven af 1915, Hanseforbundet, hekseprocesser, historiefilosofi, Saddam Hussein, industrialisering, IRA, jødedom, Kalmarunionen, kartoffeltyskere, kolde krig, korstog, kulak, latinskole, Lega Nord, magt, mamlukker, Margrethe 1, menneskerettigheder, merkantilisme, NAFTA, nationalisme, Novgorod, Osmannerriget, Paulus, pogrom, Pragforåret, prostitution, pyramiderne, Retsforbundet, ridderordener, Rom, Franklin D. Roosevelt, rytterskoler, Santiago de Compostela, Adam Smith, SOE, Thorvald Stauning, stænder, Taiwan, Thulesagen, Timur Lenk, Lev Trotskij, udvandring, velfærdsstat, Verdensbanken, 1. Verdenskrig, vikinger, værnepligt, Watergatesagen, Xenofon, Zarathustra, økohistorie, Anders Sandøe Ørsted, Ålandsøerne.

UDGIVER:
Gads Forlag
Klosterstræde 9, 1157 Kbh K
Tlf: 33 15 05 58, fax: 33 15 33 86
E-post: sekr@gads-forlag.dk
Internet: www.gads-forlag.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk