[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Fjärilar: Dagfjärilar. Hesperiidae - Nymphalidae. Af Claes U. Eliasson, Nils Ryrholm, Ulf Gärdenfors. 407 sider, 28,5 x 31,5 cm. Med talrige illustrationer (farvefotos, farvetegninger, kort). Pris kr 330,00 (ib.). [Udgivet 2005]
(Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna)

Det første bind i et enormt populærvidenskabeligt værk, der skal skildre samtlige svenske dyre- og plantearter i tekst og billeder. Værket vil blive på mere end 100 bind.
Dette bind omfatter samtlige nordiske arter af dagsommerfugle. Det indeholder omtale af 140 arter af Hesperiidae, Papilionidae, Pieridae, Lycaenidae og Nymphalidae, som findes i Sverige, Danmark (inkl. Færøerne), Finland, Island og Norge (inkl. Svalbard). Hver art beskrives i tekst og illustrationer, og udbredelsen vises på kort over Norden. Artteksterne er skrevet af fremtrædende eksperter og indeholder afsnit om kendetegn, levevis, udbredelse, navngivning og engelske key facts. Hensigten er at muliggøre en sikker artbestemmelse - og er suppleret med bestemmelsesnøgler. Bestemmelsesnøglerne består af tekster og billeder der samlet gennemgår de forskellige bestemmelseskriterier trin for trin.
Arterne præsenteres i systematisk orden, med generel introduktion til de enkelte familier og slægter. Hver arttekst indledes med en kort præsentation som med få ord karakteriserer arten. Et navngivningsafsnit giver oplysning om artens oprindelige navn, information om hvem der har givet arten dens videnskabelige navn, samt hvornår og i hvilket værk arten er beskrevet. Derefter følger en forklaring af navnet.
Artsbeskrivelserne er illustrerede, og hver art er normalt afbildet med mindst én illustration. Ved store forskelle mellem han og hun illustreres begge, og når det er nødvendigt illustreres også andre detaljer - bogen indeholder fx illustrationer af æg, larve og puppe. I forbindelse med omtale af udbredelse behandles arten i rækkefølgen: svensk, nordisk og global udbredelse.
Gennem en afdeling af bogen med oversigtsplancher kan man hurtigt få en fornemmelse af hvilke arter man skal lede mellem for at finde frem til hvilken art man har fundet i naturen.
Værket er illustreret af Martin Holmer og Karl Jilg.
'Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna' udgør en del af Svenska artprojektet.

UDDRAG AF INDHOLD: Allmänt om klassificering och namngivning. Introduktion till dagfjärilar. Systematisk förteckning över nordiska dagfjärilar. Bestämningsnycklar till Nordens dagfjärilar. Samlingsplanscher.
Hesperiidae, tjockhuvuden. Papilionidae, riddarfjärilar. Pieridae, vitfjärilar. Lycaenidae, juvelvingar. Nymphalidae, praktfjärilar.
Utbredningskartor - jämförelse mellan perioden fram till och med 1980 och perioden 1981-2004. Ordförklaringar. Litteraturförteckning. Register. Nordiska dagfjärilsnamn.

SVENSK UDGIVER:
ArtDatabanken, Sveriges lantbruksuniversitet

EKSPEDITION:
Svensk norsk bogimport
Esplanaden 8 B, 1263 København K
Tlf: 33 14 26 66, fax 33 14 35 88
E-post: snb@bog.dk
Internet: www.snbog.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk