| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Vejledning i planteværn
2005. Redigeret af Jens Erik Jensen, Peter Kryger Jensen, Lise Nistrup
Jørgensen, Ghita Cordsen Nielsen, Kirsten Friis, Klaus Paaske.
331 sider, 16,5 x 23,5 cm. Pris kr 136,25. [Udgivet 2005]
Revideret og ajourført
udgave med nye oplysninger om midler til brug i jordbrug, skovbrug og
gartneri.
En håndbog i plantebeskyttelse,
der giver en meget omfattende oversigt over alle de midler, man kan vælge
til planteværn i Danmark.
Bogen giver et overblik
over de muligheder, der er for kemisk bekæmpelse af ukrudt, sygdomme
og skadedyr samt vækstregulering i landbrugsafgrøder, frugt,
bær, frilandsgrønsager, prydplanter, væksthus- og planteskolekulturer.
Der gives vejledning i bekæmpelse af skadevoldere i landbrugsafgrøder,
en række frilandsgrønsager, jordbær, skove og læhegn
samt juletræer og klippegrønt.
Håndbogen indledes
med en række forslag til ukrudtsbekæmpelse, sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse
samt nedvisning og vækstregulering i landbrugsafgrøder, grønsager
og bær opdelt efter afgrøder. Dernæst følger
en række generelle informationer om brug af midlerne - bl.a. blandingsmuligheder,
sprøjteteknik, værnemidler, lovgivning. Sidste halvdel af
bogen indeholder en beskrivelse af de enkelte midler med udgangspunkt
i deres indhold af aktivt stof. Stofferne er beskrevet i alfabetisk rækkefølge.
For hvert stof anføres anvendelsesområde og indhold, Miljøstyrelsens
restriktioner, midlets faresymbol og risikosætninger, mv. - og der
gives en kort omtale af midlets virkemåde.
'Vejledning i planteværn'
er udgivet i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Landscentret,
Planteavl og Landbrugsforlaget.
Der kommer en ny revideret
udgave hvert år. Ændringer efter redaktionens afslutning kan
findes i Middeldatabasen: www.landscentret.dk/middeldatabasen
Oplysningerne i 'Vejledning
i planteværn' er baseret på informationer fra Miljøstyrelsen,
kemikaliefirmaerne, grovvarebranchen mv.
UDDRAG AF INDHOLD: Korn. Raps.
Ærter. Bederoer. Majs. Græs og kløver. Frøgræs.
Kartofler. Frilandsgrønsager. Jordbær. Frugtavl. Skove og
læhegn. Energi- og celluloseafgrøder. Biologiske bekæmpelsesmidler.
Planteværn Online.
Oversigt over skadedyrsmidler. Additiver og blanding af midler. Sprøjteteknik.
Mikronæring og bladgødskning. Sikkerhed og miljø.
Personlige værnemidler. Lovgivning og begrænsninger.
Midlernes egenskaber.
Vækstskalaer.
Firmafortegnelse. Stikordsregister (aktivstoffer og handelsnavne; emner
og afgrøder).
UDGIVER:
Landbrugsforlaget
Dansk Landbrugrådgivning,
Landscentret
Udkærsvej 15,
Skejby, 8200 Århus N
Tlf: 87 40 55 00, fax:
87 40 50 85
E-post: forlaget@landscentret.dk
Internet: www.landbrugsforlaget.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|