[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Den kreative klasse - og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv. Af Richard Florida. 476 sider, 17 x 24 cm. Ill: 37 figurer. Pris kr 299,00. [Udgivet 21/4 2005]

Oversat af Joachim Wrang. Original: The Rise of the Creative Class (2001). Den danske udgave omfatter også Richard Floridas og Irene Tinaglis rapport fra 2004: Europa i den kreative tidsalder.

I denne bog beskrives fremkomsten af en ny socialklasse. I bogen introducerer og udfolder Richard Florida sit meget omdiskuterede begreb 'den kreative klasse'. Den kreative klasses kendetegnende karakteristika er, at dens medlemmer beskæftiger sig med arbejde, hvis funktion er at 'skabe meningsfulde nye former'. "Hvis du er videnskabsmand eller ingeniør, arkitekt, designer, forfatter, kunstner eller musiker, eller hvis brug af din kreativitet er en central faktor i dit arbejde inden for erhvervslivet, uddannelsessystemet, sundhedsvæsenet, retssystemet eller inden for et andet erhverv, er du medlem af denne klasse. Med 38 millioner medlemmer i USA, hvilket er mere end 30 procent af nationens arbejdsstyrke, har den kreative klasse skabt - og vil fortsat skabe - en dyb og grundlæggende forandring af den måde, vi arbejder på, af vores værdier og ønsker og af selve strukturen af vores hverdagsliv"(fra Forord).
Bogen kombinerer hård, erhvervsrelateret økonomisk tænkning om højteknologisk innovation og konkurrenceevne med en blød, individrelateret værdidebat om kreativitet og tolerance samt en samfundspolitisk debat om byplanlægning, national politik og den globale vidensøkonomi. Floridas pointe er, at økonomisk vækst afhænger af sammenhængen mellem tre faktorer: Teknologi, Talent og Tolerance. Det sidste begreb er afgørende, mener Florida, fordi talentet søger områder præget af tolerance og mangfoldighed. Derfor søger den kreative klasse til steder med et internationalt miljø, kunstneriske tilbud og, frem for alt, en åben og inkluderende atmosfære, hvor forskellige mennesketyper - bohemer, skæve eksistenser og tekniske begavelser - og forskellige nationaliteter kan eksistere sammen og inspirere hinanden. Florida vender i sin fremstilling en række traditionelle tænkemåder på hovedet. Ifølge ham er fremtidens tendens, at erhvervslivet løber efter arbejdskraften, ikke omvendt, og at bløde værdier er forudsætningen for økonomisk udvikling, ikke omvendt.
Richard Florida er professor ved School of Public Policy, George Mason University.

UDDRAG AF INDHOLD: Forvandlingen af hverdagslivet. Den kreative tidsalder. Den kreative etos. Den kreative økonomi. Den kreative klasse. Arbejde. Maskinværkstedet og frisørsalonen. Det horisontale arbejdsmarked. Den slipsefrie arbejdsplads. Ledelsen af kreativitet. Forandringen af tiden. Liv og fritid. Det eksperimentelle liv. Den store sammensmeltning. Samfund. Stedets betydning. Kreativitetens geografi. Teknologi, talent og tolerance. Fra social kapital til kreativ kapital. Opbygningen af den kreative region. Medlemmerne af den kreative klasse må stå sammen. Appendiks.
Tillæg til den danske udgave: Europa i den kreative tidsalder. Den kreative klasse i Europa. Eurotalent-indekset. Euroteknologi-indekset. Eurotolerance-indekset. En samling af alle målestokkene: Eurokreativitets-indekset. Indekset for Eurokreativitets-tendenser. Konklusion.
Noter. Register.

UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade 19, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax: 86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk