| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Ungdomssociologi. 2. udgave.
Af Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck, Kjeld Mazanti Sørensen.
271 sider, 17 x 24 cm. Ill: 45 fotos, 27 tegninger/tegneserier, 42 figurer.
Pris kr 216,00. [Udgivet 2005]
Revideret og udvidet udgave.
I denne udgave er foretaget en række ændringer og ajourføringer
hvor helt nye undersøgelser er inddraget, og afsnittet om ungdomskriminalitet
er helt nyskrevet. Tidligere udgave 2001.
Denne bog er en temabog om
unge i det senmoderne samfund, men også en indføring i sociologiens
problemstillinger og analysemåde.
Bogen er tænkt
som introduktionsbog, der kombinerer teori med empiri og konkrete undersøgelser.
Bogens tre forfattere sætter fokus på en lang række
centrale generelle og specifikke forhold af betydning for en forståelse
af unge i dag. "En forståelse af det senmoderne samfunds betydning
for identitetsdannelsen sætter naturligt fokus på de unge.
Ændrede socialisationsbetingelser, betydningen af det husmorløse
samfund, en ændret livsstil, nye fællesskaber og subkulturer
opleves tydeligst ved at fokusere på de unge"(fra Forord).
Bogen indeholder fire
dele. Første del indeholder en generel introduktion til emnet ungdomssociologi,
der behandler emner som socialisation, identitetsdannelse, og fællesskaber
i det (sen)moderne samfund. Anden del kortlægger omsorgssvigt og
den sociale arvs mekanismer. Tredje del handler om ungdomskriminalitet,
og belyser desuden det mere kriminalpolitiske perspektiv i samfundets
reaktioner på ungdomskriminaliteten. Sidste del handler om etniske
minoritetsunge. Her er fokus de kulturelle modsætninger og minoritetsunges
identitetsdannelse.
Til hvert kapitel er
der knyttet arbejdsspørgsmål, forslag til diskussion og perspektiveringer
samt henvisninger til materiale til at arbejde videre med særlige
temaer.
'Ungdomssociologi' handler
om unge i det senmoderne samfund omkring årtusindskiftet, og er
beregnet for netop den ungdomsgruppe, som den beskæftiger sig med.
Mogens Nygaard Christoffersen,
magister i sociologi, er seniorforsker på Socialforskningsinstituttet.
Yvonne Mørck
(f. 1956), ph.d. og mag.scient. i antropologi, er forskningsadjunkt ved
Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Forsker p.t. i multikulturelle
udfordringer på ungdomsuddannelser i Danmark.
Kjeld Mazanti Sørensen
(f. 1946), cand.mag. i historie, samfundsfag og religionshistorie, er
ansat på Ordrup Gymnasium.
UDDRAG AF INDHOLD: Identitetens
datomærkning. Identitet og samfund under forandring. Socialiseringens
byggesten. Familien, institutionerne og kammeraterne. Individualisme og
fællesskab. Sociale forskelle i barndommen. Sociale
forskelle. Social arv. Familiens betydning for den sociale arv. Opvækst
med arbejdsløshed. Opvækst med fattigdom. Børn og
unges selvdestruktive adfærd. De voldelige unge mænd. Kan
daginstitutioner forebygge social arv? Teenagemoderskab. Ungdomskriminalitet
og samfundsudvikling. Ungdomskriminalitetens omfang. Hvorfor
begås der kriminalitet? Kriminalitetens mørketal. Kurverne
knækker. Hvorfor er ungdomskriminaliteten ikke fortsat steget? Den
oplevede vold og den faktiske vold. Samfundets reaktioner på ungdomskriminaliteten.
Etniske minoritetsunge i Danmark - strategier, udfordringer og
potentialer. Etniske minoritetsunge i Danmark. Forskellige opvækstvilkår
og erfaringer. Parforhold og ægteskab på mange måder.
Køn under forandring. Dansk, tyrkisk eller noget helt tredje? Fremtidens
Danmark - en flerkulturel park? Indeks.
UDGIVER:
Columbus
Østerbrogade
54 C, 2100 Kbh Ø
Tlf: 35 42 00 51, fax:
35 42 05 21
E-post: info@forlagetcolumbus.dk
Internet: www.forlagetcolumbus.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|