[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Dit samfund - samfundsfag på C-niveau. Af Ole Hedegaard Jensen. 156 sider, 17 x 24 cm. Med 25 illustrationer (6 i farver). Pris kr 175,00. [Udgivet 2005]

En ny grundbog i samfundsfag rettet mod det reformerede gymnasium.
"I samfundsfag lærer man om det politiske system i Danmark, de politiske partier, ideologier og meget mere. Men samfundsfag er andet og mere end politik. Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. I samfundsfag arbejder man med probelmstillinger indenfor sociologi, økonomi og dansk og international politik, og man inddrager både grundlæggende viden og aktuelle problemstillinger. Man lærer at argumentere for sine synspunkter på et faglige grundlag, og man lærer at respektere de andres synspunkter. Samfundsfag handler om demokrati"(fra Indledning).
Bogen indeholder kapitler om ideologier og partier, demokrati og magt, det politiske system i Danmark, identitet og kultur, velfærdsstaten, Den europæiske Union og globaliseringen. Et kapitel om politisk kommunikation indeholder en indføring i retorik og argumentationsanalyse og er velegnet til tværfagligt samarbejde og til forløb i almen studieforberedelse.
Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, men opfylder kravene til faglig dybde og præcision.
Den indeholder teoretiske afsnit, mange teksteksempler, arbejdsspørgsmål og henvisninger til internettet.
'Dit samfund' er målrettet mod gymnasiets C-niveau, men er også egnet til HF og til dele af gymnasiets B-niveau.
Ole Hedegaard Jensen (f. 1961) er cand.mag. i dansk og samfundsfag og ledende inspektor på Ribe Katedralskole.

UDDRAG AF INDHOLD: Ideologier og partier. Demokrati og magt. Det politiske system i Danmark. Identitet og kultur. Velfærdsstaten. Politisk kommunikation. Den europæiske Union. Globaliseringen. Litteraturliste. Index.

UDGIVER:
Forlaget Systime
Skt. Pauls Gade 25, 8000 Århus C
Tlf: 70 12 11 00, fax: 70 12 11 05
E-post: systime@systime.dk
Internet: www.systime.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk