| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Når alkohol dominerer
hverdagen - et sociologisk perspektiv på alkoholmisbrug og behandling.
Af Anne Breumlund & Inger Bruun Hansen. 234 sider, 15,5 x 22,5 cm.
Ill: 3 figurer. Pris kr 275,00. [Udgivet 22/3 2005]
Om alkoholmisbrugere og behandlingstilbuddene
til dem.
Hvilke sammenhænge
er der mellem behandlingskulturer og misbrugstyper? Er der alkoholmisbrugere,
som falder ved siden af behandlingssystemet? Disse spørgsmål
var grundlaget for en undersøgelse, hvis resultater formidles i
denne bog. Hensigten var at undersøge og diskutere sammenhænge
mellem behandlingskulturer og misbrugstyper.
Alkoholmisbrugere er
ikke særlige mennesker, men mennesker med særlige problemer.
Alkoholmisbrugere udgør et bredt udsnit af befolkningen. De har
forskellige livsmønstre, forståelser af deres misbrug og
forestillinger om, hvordan det skal forandres.
Behandlingskultur har
betydning for, hvilke forandringsprocesser det er muligt at igangsætte
for den enkelte alkoholmisbruger. I bogen indfanges særligt karakteristiske
træk ved behandlingskulturer i forskellige typer af behandlingstilbud.
Desuden identificeres væsentlige forskelle i livsmønstre
hos alkoholmisbrugere i behandling, deres forståelser af deres misbrug
og forandring heraf og deraf udledes forskellige typer af misbrugere.
På grundlag af interview med 30 alkoholmisbrugere fremlægges
fire forskellige typer af misbrugere.
"Bortset fra behandling
hos praktiserende læger, på somatiske sygehuse samt behandling
af de dobbeltdiagnosticerede på psykiatriske sygehuse ydes behandling
for alkoholmisbrug i Danmark af tre forskellige grupper: Der er de offentlige,
især ambulante tilbud, som varetages af amterne; døgntilbuddene,
som er etableret af en broget samling af initiativtagere, hvoraf mange
har afsæt i religiøse trossamfund eller frivillige humanitære
foreninger som fx KFUM og Blå Kors, der her samlet kaldes diakonale
tilbud; og endeligt er der de private initiativtagere, primært Minnesota-døgntilbud,
som drives efter Anonyme Alkoholikeres (AA) Tolv-trins-model"(fra indledende
kapitel). Behandlingstilbud fra hver af disse grupper er undersøgt
gennem casestudier baseret på observation og interview. De særlige
træk ved behandlingskulturerne og deres muligheder for at rumme
og skabe forandringer for forskellige misbrugstyper analyseres og diskuteres.
I bogens kapitler analyseres
forskelle mellem tre behandlingskulturer, opbygges fire forskellige misbrugstyper
samt identificeres tre grupper af alkoholmisbrugere med særlige
behov. Et afsluttende kapitel redegør for undersøgelsesresultaterne
samt diskuterer socialpolitiske perspektiver på området.
Når alkohol
dominerer hverdagen formidler resultaterne af anden fase i et flerårigt
forskningsprojekt om alkoholmisbrugsbehandling udført af forskere
fra Aalborg Universitet i samarbejde med Jysk Socialforsknings- og Evalueringssamarbejde
(JYFE).
Bogen henvender sig
til forskere med interesse for det sociale felts praksisformer, specielt
i relation til misbrugsproblematikker og forandringsproceseer. Desuden
er den relevant for studerende og fagfolk inden for det sociale praksisfelt
og ikke mindst inden for misbrugsområdet.
UDDRAG AF INDHOLD: Alkoholmisbrug
- vaner og rutiner i et livsmønster. Tre behandlingskulturer (Nørbygård
- forandring i et socialt praksisfællesskab; det sociale praksisfællesskab
i et Minnesota-tilbud; behandlingskultur på et ambulatorium; tre
modeller over behandlingskulturer). Fire misbrugstyper (et lønarbejderlivsmønster;
et klientlivsmønster; de selvstændiges livsmønster;
et karrierelivsmønster; forståelser af misbrug; alkoholmisbrugernes
forestillinger om forandringer; fire misbrugstyper; tre særlige
grupper). Misbrugstyper og behandlingskulturer. Større variation
i fremtidens behandlingstilbud. Litteraturliste.
UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade
19, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax:
86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|