| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
4. maj. En antologi om krig
og besættelse. Af Per Mortensen. 327 sider, 13 x 20 cm. Pris kr
200,00. [Udgivet 4/5 2005]
En antologi om den tyske besættelse
af Danmark. Bogen handler om kampen mod den tyske besættelsesmagt
- om modstandsbevægelsens vilkår og sabotørernes aktioner
under besættelsen.
Bogen indeholder beskrivelser
af sabotageaktioner rettet mod industrivirksomheder, som producerede for
tyskerne. Et af kapitlerne tager udgangspunkt i KK's rapport: "Rapport
over B & W Strandgadeværftet. 21/12 1943 Fra kl. 6 til kl. 7.
Vi gik indad Ovengaden neden Vandet kl. ca. 6. Vi var Tom, Ib (fra B &
W), Jonathan, HC og KK. Tom gik i forvejen gennem Værkstederne og
aabnede Porten, Hvorefter vi andre, der var kommet lidt efter lidt, gik
igennem, hen til Maskine A (en spånkværn på kajen),
som vi gemte os under. Så gik Ib og Tom hen og hentede stoffet i
to store Tønder ved Prøvelokalet. [...] Mens Stormen paa
Maskincentralen fandt Sted gik jeg Vagt udenfor med Suomien. (Det var
kælenavnet for en dansk fremstillet maskinpistol efter et finsk
patent). Da Døren til Centralen blev aabnet gik jeg med de tre
Arbejdere hen til Jonas i Gasværket. Saa gav jeg HC, Suomien og
Ib, Tom og KK gik ind med Stoffet. HC stod Vagt i Døren. Vi lagde
Bomberne (der var 11 og Tegningen viser placeringen på de fire store
dieselmotorer med generatorer.) Saa tændte vi tre og forlod Centralen,
hvis Dør vi smækkede efter os. Jeg fløjtede og vi
gik saa alle 5 ud mod Strandgade, mens vi advarede dem vi mødte."
Det er uddrag af den rapport som sabotørerne gav til Bopas ledelse,
da de havde sprængt kraftcentralen på Danmarks største
fabrik. Rapporten og beskrivelser af mange andre aktioner og sabotørernes
baggrunde findes i denne antologi om kampen under den tyske besættelse
af Danmark. I et indledende afsnit fortælles også om soldaternes
kamp på Mysundes skanser i 1864, om torpederinger af danske søfolk,
mv.
Bogens kapitler handler
om vilkår og dagligdag for sabotører, om planlægning
og gennemførelse af aktioner, om tilfangetagelse og forhør,
om indespærring i Vestre Fængsel og Frøslevlejren,
mv. Den indeholder beskrivelser af sabotageaktioner mod en række
industrivirksomheder - bl.a. fabrikken Globus der fremstillede flyvemaskindele
til tyskerne, Dansk Industrisyndikat - også kaldet Riffelsyndikatet
- der fremstillede våben, fabrikken Torotor der fremstillede dele
til V-2 bomber, fabrikken Allways der fremstillede elektroniske styringssystemer
til V-2 raketter. Desuden om stikkeres forbrydelser og deres konsekvenser,
stikkerlikvideringer, indbyrdes rivalisering i modstandsbevægelsen,
retsopgøret. Og bogen indeholder samlede overvejelser over modstandskampen
under besættelsen, bl.a. fra KK: "Nu mange år efter har jeg
fået et mere nuanceret syn på forholdene dengang. Det var
en nødvendig baggrund for vores arbejde, at der var et samfund,
der fungerede nogenlunde normalt, hvor vi kunne skjule os og få
støtte fra. Det var nødvendigt med en balance mellem modstandsbevægelsen
og det officielle Danmark. [...] I de første år af krigen
var det officielle Danmark indstillet på at komme gennem krigen
på den mest lempelige måde, også selv om det skulle
være ved at opfylde alle tyskernes ønsker, og tolerere alle
deres brud på indgåede aftaler. Det blev kun ændret
ved modstandskampen, som det officielle Danmark gjorde sit bedste for
at bekæmpe indtil 29. august, da regeringen gav op, men også
efter den dato prøvede det officielle Danmark at bekæmpe
modstandsbevægelsen."
Tre af de dengang 18-19
årige unge sabotører har - sammen med en far til en i gruppen
- bidraget med tekster til antologien. Det er således primært
aktive deltagere i modstandsbevægelsen der fortæller. En stor
del af tekstmaterialet er skrevet under 2. verdenskrig eller i sommeren
1945.
Teksterne i denne antologi
er taget fra bøger af: Jørgen Jespersen (KK), Hans Edvard
Teglers (HC), Per Mortensen (Tom) og Christian Mortensen.
UDDRAG AF INDHOLD: Fortiden.
Mysunde. Dybbøl. Kærlighed til Slesvig. Malteserkorsskibet.
9. april. Bur-Wain. Krigstiden. B&W. Trælasten.
29. august. Jødejagten. Kraftcentralen på B&W. Nordwerk.
Dronning Olgas Vej. Mokka. Axelborg. Dagmarhus. Vestre Fængsel.
Forhøret. Glosch. Globus. Efter forhøret. Skt. Hans Torv.
Vestre Fængsel. Riffelsyndikatet. Celle 184. Frøslev. Gidseltransport.
Padborg station. Shellhuset. Hjemkomsten. Torotor. Den ny gruppe. Cheminova.
Allways. Fredstiden. 4. maj om aftenen. Krigen slutter.
Den glade sommer. Undersøgelsesudvalg. Kontrastikkeren. Retsopgøret.
Malteserkorsaftalen. Epilog.
UDGIVER:
www.permortensen.dk
Strandvænget 23,
2960 Rungsted
E-post: forlagetpm@mail.dk
Internet: www.permortensen.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|