[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Tal & skriv! Af Annette
Hauer & Birgitte Munk. 179 sider, 17 x 24 cm. Ill: 3 fotos, 2 tegneserier,
2 figurer. Pris kr 200,00. [Udgivet 2005]
En inspirationsbog til undervisningen
i skriftlig kompetence på de gymnasiale uddannelser.
"Det frugtbare samspil
mellem den mundtlige og den skriftlige fremstilling er et væsentligt
princip i bogen. Den mundtlige fremstilling ses dels som en træning
i formidling i sig selv, dels som en forøvelse til de skriftlige
genrer. I forbindelse med opgaverne i mundtlig fremstilling introducerer
vi retorikkens grundbegreber"(fra Forord).
Bogen ser de tre gymnasieårs
skriveundervisning i dansk som en spændende mulighed for progression
fra beskrivelse, argumentation og analyse til mere komplekse genrer som
essay og rapport. I kapitlerne veksles mellem forklarende afsnit og opgaver.
En del af opgaverne indledes med analyse af en modeltekst ud fra princippet
om mesterlære: man kan lære at skrive bedre ved at iagttage
de gode skrivere og deres teknik. De fleste opgaver er baseret på
et mundtligt samarbejde i førskrivefasen. Også på denne
måde lægger bogen op til at integrere den mundtlige og den
skriftlige undervisning i dansk.
Bogen tager udgangspunkt
i skriveundervisningen i faget dansk, "men dens fokus på de almene
skrivekompetencer gør det let at samarbejde med de andre skriftlige
fag om skriveundervisningen. Flere af opgaverne har et tværfagligt
aspekt indbygget og vil kunne indgå i forløb i Almen studieforberedelse.
[...] Bogen kan desuden give ideer til det basale arbejde med sproglig
kompetence"(fra Forord).
Henvender sig til elever
på de gymnasiale uddannelser, men er også ment som et idékatalog
til læreren.
Til bogen hører
en web-bank med mange supplerende opgaver og tekster.
UDDRAG AF INDHOLD: Skriveteknikker
og basale færdigheder. Tal og skriv dig ind i det basale.
At gengive virkeligheden - fortælle, beskrive og karakterisere.
At argumentere. At skrive ud fra tekster - fra det registrerende til det
analyserende. Undervejs med de mere sammensatte opgaver.
Den undersøgende faglige opgave. Analyse og fortolkning. Journalistiske
genrer. Diskussion. Essay. Tal og skriv dig ud mod uddannelserne.
Mundtlig fremstilling. Arbejdet med sammensatte opgavetyper.
Litteratur - anvendt
og anbefalet. Kildehenvisninger. Stikord.
UDGIVER:
Forlaget Systime
Skt. Pauls Gade 25,
8000 Århus C
Tlf: 70 12 11 00, fax:
70 12 11 05
E-post: systime@systime.dk
Internet: www.systime.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|