| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Kirkearkæologi i Norden
7. 168 sider, 21 x 20,5 cm. Ill: 42 fotos, 66 tegninger, 13 kort. Pris
kr 250,00 (ib.). [Udgivet 2005]
(Hikuin 30)
Indeholder indlæg fra
det seneste nordiske kirkearkæologiske symposium.
De kirkearkæologiske
symposier har siden 1981 være afholdt på skift i de nordiske
lande. Foredragene fra det 7. møde, afholdt i Finland, foreligger
nu som bind 30 i skriftrækken Hikuin.
Bogens 10 artikler -
skrevet af fagfolk fra museer og universiteter - giver et mangfoldigt
billede af den forskning, der netop nu foregår.
De danske indlæg
indledes med en ny undersøgelse af en særpræget bygningstype
- 'styltetårne' - som i senmiddelalderen blev opført ved
en række jyske kirker. Den særlige tårntype adskiller
sig fra gængse kirketårne ved, at tårnunderdelen ikke
er udformet som et lukket tårnrum. I stedet dannes den af en arkade,
der åbner sig til et arkaderum. Fra Danmark kendes 59 senmiddelalderlige
styltetårne, hvoraf 54 er helt eller delvist bevarede.
Derefter to artikler
om undersøgelser af et spedalskhedshospital på Bornholm,
oprettet i midten af 1200-tallet. Første artikel er en redegørelse
for hovedtrækkene i den gådefulde historie bag det lille kapelanlæg
ved Spidlegård i Åker sogn, og for resultater af arkæologiske
udgravninger, bl.a. om en hidtil lidt overset udgravning. Anden artikel
kortlægger begravelserne inden for kapellet ved Spidlegårds
udstrækning, og belyser om begravelserne tegner et mønster
i forhold til køn, alder og sygdom.
Den første norske
artikel beskæftiger sig med kirkesagn og sagnkirker. "Denne gjennomgangen
av teori og metode for å analysere eller dekode kirkeflyttingssagnene,
viser at man må ta tradisjon av denne typen på alvor. Sagnene
må oppfattes som en konkret og stedsrelatert kilde til kirker som
ikke er kildebelagt på annet vis." Følgende artikel handler
om planlægning og design af tidlige trækirker i Norge.
Øvrige indlæg
beskæftiger sig bl.a. med en nylig udgravet rundkirke i Sverige,
med Åbo Domkirke i Finland, og med det tidligere Kexholms län
i Nordkarelen, som udgør "en unik mötesplats mellan de östliga
och västliga kyrkorna och samtidigt mellan bysantisk och västeuropeisk
kultur i Nordeuropa."
UDDRAG AF INDHOLD: Danmark.
Værkstedstradition, mesterrelation og bygherre - studier af Danmarks
senmiddelalderlige styltetårne. Sct. Jørgenskapellet ved
Spidlegård på Bornholm - arkæologiske undersøgelser
1918, 1960, 1961 og 1962. Begravelserne i kapellet ved Spidlegård.
Norge. Om kirkesagn og ødekirker - muntlig tradisjon
og stedsnavn som kilder for kirkeforskningen. De tidlige trekirkenes planlegging
og design - et bidrag til en teoridannelse. Sverige.
Kyrkorna i Klåstad - en presentation av ett pågående
projekt. Gravar under kyrkmurar. Finland. Åbo domkyrka
- ett fält för fortsatt forskning. Papinniemi i Uukuniemi och
andra ortodoxa gravfält i östra Finland. Att tolka tegel - en
studie av byggnadstekniken i Heliga korsets kyrka i Hattula.
FORFATTERE: Thomas Bertelsen,
Jens Vellev, Poul Baltzer Heide, Jan Brendalsmo, Frans-Arne Stylegar,
Jørgen H. Jensenius, Rikard Hedvall, Christian Lovén, Claes
Gejrot, Knut Drake, Ville Laakso, Tanja Ratilainen.
UDGIVER:
Forlaget Hikuin
Moesgård, 8270
Højbjerg
Tlf: 86 66 76 66, fax:
86 66 76 11
E-post: mtj@museumstjenesten.com
Internet: www.hikuin.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|