| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Gads leksikon - Hvem var hvem
1940-1945. Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer.
399 sider, 15 x 23,5 cm. Pris kr 349,00 (ib.). [Udgivet 2005]
Dette leksikon rummer o. 500
biografier af personer der har fået en rolle i forbindelse med besættelsestiden.
Det er den hidtil mest omfattende 'hvem var hvem' over denne periode af
danmarkshistorien.
Talrige personer fik
deres skæbne radikalt ændret af den tyske besættelse
af Danmark. Nogle kom til at fremstå som helte, andre som de værste
skurke - nogle har fået rollen som profiterende købmænd,
atter andre som de ansvarlige, der trods alt reddede Danmark gennem krigen.
Dette leksikon rummer
et bredt udvalg af de mange personer der gjorde sig gældende under
besættelsen på et eller flere områder, eller siden har
spillet en rolle i forbindelse med besættelsestiden og retsopgøret.
Dermed kan man læse ikke alene om politikere, embedsmænd,
militærfolk og modstandsfolk, men også om personer fra andre
kredse der spillede en rolle. Det gælder således det økonomiske
establishment, hvor erhvervsorganisationernes ledere er kommet med såfremt
de spillede en særlig rolle, og ligeså virksomhedsejere der
på grund af deres aktivitet fortjener særlig opmærksomhed.
Kulturlivets aktører i bredeste forstand er en anden gruppe der
er sat fokus på. Taberne i alle kategorier er ligeledes taget med
i et vist omfang - lige fra kendte nazistiske propagandister, over fortalerne
for en forståelsespolitik over for besættelsesmagten, til
alle afskygninger af danskere i tysk tjeneste: østfrontfrivillige
officerer, stikkere, hipofolk og terrorister. En lille kreds af upolitiske
kriminelle er også medtaget.
"Langt over halvdelen
af de knap 500 personer er ikke tidligere biograferede og vurderede i
en besættelsestidssammenhæng. Der er nedlagt en ikke ubetydelig
primærforskning i mange af opslagene. [...] Læsere, der vil
fordybe sig yderligere i enkeltpersoners rolle, kan benytte de kilde-
og litteraturhenvisninger, som er knyttet til så godt som alle opslag"(fra
Forord).
Værket retter
sig både til alment interesserede og til fagfolk, og fremstillingsformen
er afpasset derefter.
Redaktionen bag leksikonet
er John T. Lauridsen, Hans Kirchhoff og Aage Trommer, der alle er førende
forskere inden for besættelsestiden. De har i samarbejde med cirka
50 danske forskere udvalgt, skrevet og redigeret artiklerne til Hvem
var hvem 1940-45. Redaktionen og forfattergruppen står også
bag udgivelsen Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945
(2002) - en håndbog, som i knap og præcis form formidler viden
om og indsigt i dansk besættelsestids historie på grundlag
af den foreliggende forskning.
UDDRAG AF INDHOLD (eksempler
på opslagsord): Kjeld Abell, Alsing Andersen, Hans Peter Andst,
Helge Bangsted, Adolf A. Berle, Werner Best, Herluf Bidstrup, Ib Birkedal
Hansen, Niels Bohr, Edith Bonnesen, Otto R. Bovensiepen, Niels Bukh, Jens
Marius Byriel, Christian 10, Rudolf Christiani, John Christmas Møller,
Frits Clausen, Herman Dedichen, Richard Henry Dewing, Thomas Døssing,
Olga Eggers, Bent Faurschou-Hviid, Anton Marius Fiil, Kate Fleron, Mogens
Fog, Göte Friberg, Peter Wessel Fyhn, Niels Grunnet, Jutta Graae,
Ebbe Gørtz, Hermann von Hanneken, Henning Hasle, Svend Aage Hasselstrøm,
Hans Hedtoft-Hansen, Flemming Helweg-Larsen, Poul Henningsen, Philipp
Hillgärtner, Jenny Holm, Georg Hugo Horwitz, Børge Houmann,
Jørgen Hæstrup, Knud Højgaard, Frode Jakobsen, Alfred
Jensen, Jørgen Jespersen [KK], Gudrun Johansen, Ole Juul, Søren
Kam, Henrik Kauffmann, Jørgen Kieler, Hal Koch, Ole Bjørn
Kraft, Vilhelm la Cour, Anders Lassen, Anna Lund Lorentzen, Frithjof Lænø,
Carl Madsen, Kim Malthe-Bruun, Rudolf Mildner, Kaj Munk, Flemming B. Muus,
Hans Mørup, Morten Nielsen, Ib Nørlund, Børge Outze,
Günther Pancke, Petra Maria Petersen, Rudolf G. Renner, H.C. Røder,
Valdemar Rørdam, Erik Scavenius, Hans Scherfig, Otto Schwerdt,
Arne Sejr, Carl Erik Soya, Thorvald Stauning, Nils Svenningsen, Poul Sørensen,
Hans Edvard Teglers, Børge Thing, Anton J. Toldstrup, Holger Vivike,
Ejnar Vaaben, Monica Wichfeld, Herluf Zahle, Gustav Østerberg.
UDGIVER:
Gads Forlag
Klosterstræde
9, 1157 København K
Tlf: 77 66 60 00, fax:
77 66 60 01
E-post: sekr@gads-forlag.dk
Internet: www.gads-forlag.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|