[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Danskerne og samfundet. Introduktion
til samfundsfag. Bind 1. Af Jens Bencke, Mogens Hansen, Flemming Schmidt.
160 sider, 17 x 24 cm. Ill: 30 fotos (28 i farver), 6 tegninger (1 i farver),
9 figurer. Pris kr 159,00. [Udgivet 2005]
En grundbog der giver en bred
indføring i samfundsfag. 'Danskerne og samfundet' giver indsigt
i, hvordan man lærer, læser og arbejder samfundsfagligt. Samtidig
tilstræber bogen at fange eleverne med emner og problemstillinger,
der er tilpasset unge som starter i 1.g.
Kapitel 1 introducerer
samfundsvidenskabelig metode og teori. Kapitel 2 handler om danskhed,
levevilkår og identitet. Det giver mulighed for at formulere samfundsfaglige
spørgsmål, opsøge information på nettet og i
lokalsamfundet og anvende forskellige materialetyper. Kapitel 3 giver
en grundlæggende let forståelig indsigt i økonomi.
Kapitel 4 gennemgår menneskerettighederne og belyser retssystemet
håndhævelse af de internationale menneskerettigheder. Kapitel
5 giver en oversigt over de politiske aktører og politiske beslutningsprocesser.
Kapitel 6 indeholder en gennemgang af politiske ideologier og politiske
partier. Kapitel 7 giver konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde
samfundsfagligt i almen studieforberedelse.
Bogens forfattere har
bestræbt sig på at skrive flydende og sammenhængende,
men også forsøgt at være nuancerede og problematiserende.
Ønsket har været at præsentere et stof og lægge
op til diskussioner. Fremstillingen indeholder præcise forslag til
hvordan et emne kan vinkles og udbygges med supplerende materiale og/eller
brug af hjemmeside.
'Danskerne og samfundet'
kan anvendes som introduktion i uddannelser, der beskæftiger sig
med samfundet. Bogen er specielt målrettet til samfundsfag i gymnasiet
på C-niveau, hvor alle fagbilagets krav er opfyldt.
'Danskerne og samfundet'
indeholder to bind. Bind 2 'Individ og samfund i forandring' sigter på
studieretningsforløb med samfundsfag og på kulturfaget på
HF. Der er fokus på samfundsudviklingen og gode muligheder for samarbejde
med især religion, historie og dansk.
UDDRAG AF INDHOLD: Fra kaos
til orden - en værktøjskasse til samfundsfag (politiske holdninger;
samfundsfaglig teori og metode; politisk kommunikation; samfundsfaglige
problemstillinger. Hvem er danskerne? (os og dem; er der forskel på
folk; hvem er jeg). Velfærd og fordeling (velfærd og markedsstyring;
velfærdsstat og velfærdssamfund; velfærdssamfundets
økonomiske grundlag; velfærdsstatens ydelser og finansiering;
udfordringer for velfærdssamfundet). Menneskerettigheder og retssystemet
(menneskerettigheder; overtræder Danmark menneskerettighederne;
menneskerettigheder og krigsforbrydelser; menneskerettigheder og retssystemet
- politik eller jura). Demokrati og politiske beslutningsprocesser i Danmark
(de grundlovsfastsatte rammer; aktørerne og den politiske proces).
Ideologier og partier (de politiske ideologier; de politiske partier og
borgerne; partistrategier; politisk deltagelse og veje til indflydelse;
medier, partier og politiske beslutninger). Samfundsfag og almen studieforberedelse.
Indeks.
UDGIVER:
Forlaget Columbus
Østerbrogade
54 C, 2100 København Ø
Tlf: 35 42 00 51, fax:
35 42 05 21
E-post: info@forlagetcolumbus.dk
Internet: www.forlagetcolumbus.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|