[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Små dyr i hus og have. 2. udgave. Af Lars-Henrik Olsen, Jakob Sunesen. 279 sider, 15 x 20 cm. Ill: 1565 tegninger (1340 i farver). Pris kr 169,00 (ib.). [Udgivet 2005]

Optryk - tidligere udgivet af Gads Forlag i 2003.

En lettilgængelig og overskuelig guide til det lavere dyreliv i vores hjem og vores have: insekter, snegle, orme, mider, edderkopper m.m. "Haven og huset er rige levesteder for små dyr. I en varieret have kan der findes flere smådyr end noget andet sted i 'den vilde natur', og huset giver livsbetingelser til dyr, der ellers ikke ville kunne leve i det danske klima"(fra Forord).
Denne bog gennemgår i tekst og billeder de mest almindelige hvirvelløse dyr, man kan finde i haver og bygninger. "Hvirvelløse dyr er ofte ganske små, fordi de mangler et indre, afstivende skelet med hvirvelsøjle. Bogen handler dog kun om de dyr, man kan se med det blotte øje."
Bogen omtaler mere end 700 dyrearter - både nyttedyr, skadedyr og dyr, vi nyder at se - og er den mest omfattende bog om emnet. Den giver grundige beskrivelser af dyrenes kendetegn, levevis, levesteder, udbredelse, forvekslingsmuligheder m.m. samt en lang række spændende og nyttige ekstraoplysninger om dyrenes liv. Detaljerede farvetegninger gør det nemt at bestemme dyrene.
Sidst i bogen findes plancher, der giver overblik over de dyr, som findes specielle steder, fx i madvarer, i kældre, omkring roser, osv.

UDDRAG AF INDHOLD: De små dyrs verden. Feltguide: artsbeskrivelser og tegninger. Dagsommerfugle. Ugler. Aftensværmere. Spindere. Målere. Halvmøl. Viklere. Rodædere. Glassværmere. Guldsmede. Netvinger. Skorpionfluer. Bladhvepse. Snyltehvepse. Gravehvepse. Galhvepse. Gedehamse. Myrer. Bier. Humlebier. Svirrefluer. Klæger. Rovfluer. Spyfluer. Snyltefluer. Egentlige fluer. Båndfluer. Galmyg. Stikmyg. Dansemyg. Stankelben. Mejere. Edderkopper. Mider. Trips. Lopper. Lus. Skjoldlus. Bladlus. Tæger. Cikader. Kakerlakker. Græshopper. Mariehøns. Klannere. Bladbiller. Snudebiller. Barkbiller. Borebiller. Træbukke. Smældere. Blødvinger. Løbebiller. Torbister. Ådselbiller. Rovbiller. Ørentviste. Springhaler. Sølvkræ. Skolopendre. Tusindben. Bænkebidere. Rundorme. Regnorme. Snegle. Oversigtsplancher: levesteder. Dyr i træværk. Dyr i fødevarer. Dyr i kældre og fugtige rum. Dyr i tekstiler og skindvarer. Dyr i bøger og papir. Dyr i vindueskarme og potteplanter. Dyr i murværk og isolering. Dyr på roser. Dyr i drivhuse. Dyr på æbletræer. Dyr efter mennesker. Dyr i bær, frugter, nødder m.m. Dyr i kompost. Dyr ved ådsler. Dyr på nælder. Nyttig litteratur. Register.

UDGIVER:
Gyldendal
Klareboderne 3, 1001 København K
Tlf: 33 75 55 55, fax: 33 75 56 22
E-post: information@gyldendal.dk
Internet: www.gyldendal.dk

I SAMME UDGIVELSESRÆKKE ER UDSENDT:

Små dyr i skoven. 3. udgave. 246 sider. Pris kr 169,00 (ib.)

Små dyr i sø og å. 3. udgave. 242 sider. Pris kr 169,00 (ib.)

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk