[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Den tunge lyre. Ruslands emigrantlitteratur 1917-1985. En litteraturhistorisk fremstilling. Af Mette Dalsgaard. 316 sider, 17,5 x 25 cm. Med 86 illustrationer (6 i farver). Pris kr 375,00. [Udgivet 7/2 2005]

En bog om den russiske emigrantlitteratur som et særligt kapitel i den russiske litteraturhistorie. Bogen er en selvstændig fortsættelse af 'Lad os blive som solen' (2002), der omhandlede den russiske litteratur i perioden 1890-1917.
'Den tunge lyre' er titlen på en digtsamling, som Vladislav Khodasevitj udgav i Berlin i 1923, året efter at han havde forladt Rusland for aldrig mere at vende tilbage. Den skæbne delte han med flere millioner andre russere, som flygtede fra Lenins kommunistiske regime efter Oktoberrevolutionen i 1917 og borgerkrigen, som fulgte.
Denne bog behandler de russiske forfattere, der måtte forlade landet efter Oktoberrevolutionen og under to andre store emigrationsbølger i det 20. århundrede: i slutningen af anden verdenskrig og i løbet af 1970'erne og 80'erne. Det er første gang, dette sker på dansk, og det er ikke bare af politiske årsager, men også fordi der på mange andre måder er tale om et komplekst emne. "De landflygtige benævnes ofte under ét som 'hvide russere' i modsætning til de 'røde' sovjetrussere. [...] Men som det vil fremgå af denne bog, var den russiske emigration på ingen måde en entydig størrelse, hverken i politisk eller andre henseender"(fra Forord).
De fordrevne russere skabte rundt omkring i verden et rigt kulturliv. To af dem blev hædret med Nobelprisen i litteratur: Ivan Bunin (1933) og Iosif Brodskij (1987). Også Nobelprismodtageren for 1970, Aleksandr Solzjenitsyn, kom til at indånde 'eksilets giftige luft'.
Marina Tsvetajeva og Vladimir Nabokov er to andre verdensnavne, som kaster glans over den russiske emigrantlitteratur. Alligevel var den tragisk i sin grundtone. Trods skæbnefællesskabet herskede der dyb splittelse blandt forfatterne. "Emigrantlitteraturen fremstod ikke som én strømning. Men havde den så en fælles sag eller ligefrem en fælles mission? Det mente blandt andre Ivan Bunin, som det fremgår af hans berømte foredrag fra 1924." I bogens kapitler vises, hvordan de enkelte forfattere forholdt sig til det fælles grundvilkår og deres egen eventuelle 'mission'.
Historien om den russiske emigrantlitteratur er enestående, men reflekterer samtidig landflygtighedens vilkår til alle tider, overalt i verden.
"Emigrantlitteraturen er stadig et vedkommende emne i Rusland. Der er almindelig enighed om, at en af dens helt store fortjenester var, at den "passede godt på den russiske sølvalder", mens det sovjetiske litterære establishment gjorde sit yderste for at slette sporene. [...] Også i Vesten har forskningen i den russiske emigrantlitteratur fået et opsving. Her bliver de store, evigt aktuelle spørgsmål om kulturarv og national identitet spejlet og genspejlet i komplekse og fascinerende mønstre"(fra Efterord).
Bogen er forsynet med eksempler på tekster af Nadezjda Teffi, Aleksandr Kuprin, Ivan Bunin, Vladislav Khodasevitj, Georgij Ivanov, Georgij Adamovitj, Boris Poplavskij, Vladimir Smolenskij, Marina Tsvetajeva, Vladimir Nabokov, Ivan Jelagin, Iosif Brodskij.
Bogen henvender sig til et dansk publikum uden særlige forudsætninger - "bogen er derfor forsynet med fodnoter i begrænset omfang, men ikke med et decideret, videnskabeligt noteapparat"(fra Forord).
Mette Dalsgaard (f. 1948), ph.d. i russisk litteratur. Tidligere ansat ved Københavns Universitet. Kritiker, foredragsholder og oversætter af russisk poesi. Nyere udgivelse: 'Lad os blive som solen. Den russiske sølvalder 1890-1917. En litteraturhistorisk fremstilling' (2002).

UDDRAG AF INDHOLD: Exodus og diaspora - emigrationens første bølge. Den første bølges realistiske prosa. Den første bølges poesi. Fremmede i det fremmede. Organerne og de store stridsspørgsmål. Emigrationens anden bølge - di-pi-litteraturen. Emigrationens tredje bølge - tøbrud og permafrost. Efterord. Personregister. Titelregister. Litteratur i udvalg. Skønlitteratur o.lign. oversat til dansk.

UDGIVER:
Gyldendal
Klareboderne 3, 1001 København K
Tlf: 33 75 55 55, fax: 33 75 56 22
E-post: information@gyldendal.dk
Internet: www.gyldendal.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk