[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650'erne. Af Lise Gerda Knudsen. 183 sider, 15,5 x 23 cm. Ill: 4 fotos, 3 tegninger, 13 figurer, 5 kort. Pris kr 188,00. [Udgivet 2005]

I denne bog belyses pestens historie i Danmark.
Pesten er den værste demografiske katastrofe, der har ramt Europa. I en periode på ca. 350 år - fra 1347 til slutningen af 1600-tallet - blev befolkningen gang på gang ramt af pestepidemier, der slog mennesker ihjel i tusindtal. "Alene under den første store epidemi, der kaldes Den sorte Død, anslås det, at omtrent en trediedel af Europas befolkning døde. Den sorte Død var usammenlignelig; ingen af de efterfølgende epidemier var lige så omfattende og lige så ødelæggende som denne. Alligevel var det den kumulative dødelighed, som disse gentagne epidemier medførte, der gjorde, at pesten fik så stor indflydelse på den demografiske udvikling i Europa"(fra Indledning).
I 1650'erne blev Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm ramt af pesten. Pestepidemien ramte fra efteråret 1653 og hærgede fra Helsingør i nord til Væggerløse i syd, indtil den i vinteren 1657-58 endelig var overstået. Sygdommen spredte sig med lynets hast og mangedoblede dødeligheden, hvor den ramte. De samfund, der blev ramt af pesten, oplevede at miste op mod en tredjedel af deres befolkning. Denne epidemi er den sidste i den række af pestepidemier, der fandt sted efter Den sorte Død. Den var en del af en langt større epidemi, der optrådte længe på det europæiske kontinent. Dermed ligner den pestepidemier, som de var flest, og er sammenlignelig med øvrige epidemier.
Denne bog tager udgangspunkt i det kildemateriale, der findes for pestepedemien i 1650'erne i form af kirkebøger for en række sogne. Kirkebøgerne kan fortælle os om, hvilken sygdom pesten var, hvem der blev ramt, hvor mange mennesker der døde, og hvordan den spredte sig - meget tyder nemlig på, at pesten ikke, som den traditionelle opfattelse ellers har været, blev spredt af rotter. Sandsynligvis var mennesket selv de eneste smittebærere.
Bogen er struktureret i syv hovedkapitler foruden en indledning. I kapitel 2 redegøres for udviklingen inden for pestforskningen samt for samtidens syn på sygdommen. Kapitel 3 er viet til kirkebøgernes historie, deres fordele som kilder til ældre historie, samt de problemer de repræsenterer. I kapitel 4 undersøges pestepidemiens udbredelse over det undersøgte område; der ses på hvilke sogne, som blev ramt af pest og hvilke, der gik fri. Dernæst beskæftiger forfatteren sig i kapitel 5 med pestens spredning; hvor langt og hvordan spredte pesten sig regionalt og lokalt? Kapitel 6 behandler pestens årstidsbestemthed - en vigtig del af undersøgelsen af sygdommens karakter; var der tale om en sygdom, der var afhængig af særlige ydre vilkår, eller kom pesten på alle årstider? I kapitel 7 undersøges hvem, der blev ramt af pesten i forhold til køn og alder. Endelig undersøges dødeligheden under pestudbrud i kapitel 8, bl.a. ses nærmere på dødeligheden i København og på Bornholm.
På trods af den jævnlige optræden på dansk jord har pestens historie i Danmark ikke været genstand for megen historieskrivning. Selvom pestens historie i Danmark en overgang har været næsten usynlig i større historiske værker, er man nu igen begyndt at kunne se, hvilken betydning denne sygdom har haft igennem en længere periode af Danmarkshistorien. I de seneste ca. 10 år har flere artikler om pesten i Danmark således set dagens lys.
Lise Gerda Knudsen er museumsinspektør ved Odense Bys Museer.

UDDRAG AF INDHOLD: Pesten i historisk perspektiv. Kirkebøgerne. Epidemiens udbredelse. Spredning. Årstidsfordeling. Hvem blev ramt? Dødeligheden. Konklusion. Bilag. Litteratur.

UDGIVER:
Landbohistorisk Selskab
c/o Dansk Landbrugsmuseum
Gammel Estrup
Randersvej 4, 8963 Auning
Tlf: 86 48 34 44, fax: 86 48 41 82
E-post: bj@gl-estrup.dk
Internet: www.landhist.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk