| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
DDR og Norden. Østtysk-nordiske
relationer 1949-1989. Thomas Wegener Friis og Andreas Linderoth (red.).
365 sider, 17,5 x 25,5 cm. Med 34 illustrationer (7 i farver). Pris kr
275,00 (ib.). [Udgivet 28/6 2005]
I denne bog præsenteres
nyere undersøgelser af forholdet mellem DDR og de nordiske lande.
Da DDR i 1989 gik i
opløsning, blev alle døre med ét slået op til
næsten alle landets arkiver. Ved denne skæbnens ironi blev
den tillukkede og gennemkontrollerede DDR-stat dermed det land, hvis nyeste
historie grundigst kunne belyses.
'DDR og Norden' gør
status og præsenterer den forskning, historikere fra hele Nordeuropa
siden da har gennemført om forholdet mellem det nu hedengangne
DDR og de nordiske lande.
"Den lille østtyske
stat befandt sig på frontlinjen i den Kolde Krig. Studiet af DDR
er derfor centralt for forståelsen af den globale systemkonflikt.
Den mangeårige vestlige diplomatiske isolation af landet, Berlin-muren,
spionagen og Warszawapagtens massive troppeopbygning var emner, der krævede
en stillingtagen i samtiden. Det delte ikke kun nationer, men også
befolkningerne. Hertil kom, at DDR var det socialistiske land, de fleste
skandinaver havde mulighed for at besøge. En kort færgerejse
fra Danmark og Sverige bragte borgere fra de kapitalistiske lande til
socialismens 'udstillingsvindue over for Vesten'. Historien om de mangeartede
relationer mellem de nordiske lande og DDR er derfor en vigtig mosaik
i billedet af den Kolde Krig i Norden"(fra Forord).
Bogen undersøger
i 14 kapitler blandt andet DDR's ihærdige stræben efter anerkendelse,
den socialistiske stats propaganda, DDR i dansk Tysklandspolitik, relationerne
mellem de to tyske stater og det neutrale Sverige, Warszawapagtens militære
planer og det østtyske efterretningsvæsens evige jagt på
informationer. Et indledende kapitel gennemgår de vigtigste af de
tidligere østtyske arkiver, og præsenterer den forskning
i forholdet mellem DDR og Norden, der er udsprunget af kildesituationen.
Bogen er resultatet
af symposiet 'DDR og Norden' der fandt sted på Syddansk Universitet
i november 2002. Historikere fra de nordiske lande, Tyskland og Holland
var ved den lejlighed forsamlet for at præsentere de seneste års
forskning i forholdet mellem den socialistiske stat og Norden. "Adgangen
til østtyske kilder har affødt en mængde projekter,
der opstod uafhængigt af hinanden. Symposiet og bogen var et første
forsøg på at samle disse bestræbelser."
UDDRAG AF INDHOLD: Forskning
i forholdet DDR-Norden. DDR och Norden - en överblick över den
östtyska utrikespolitikens grundläggande förutsättningar.
De tidligere Skandinavien-emigranter og de østtysk-skandinaviske
relationer 1945-54. DDR och Norden - den militära dimensionen. Danmarks
forhold til DDR 1950 til 1973 - DDR i dansk Tysklandspolitik. Særlige
forbindelser - Danmark og DDR 1949-1973. DDR's militære efterretningstjeneste
og Danmark. Finland, Förbundsrepubliken, DDR och erkännandefrågan
- ett pokerspel med tre parter. Kulturella aktiviteter i DDR:s utrikespolitik
gentemot Finland. DDR i Norge 1949-1973: myter og virkelighet. DDR:s utrikespolitik
gentemot Sverige 1954-1972 - en kamp för erkännande. Svenska
kommunister och SED 1956-1977 - ett mottsättningsfyllt förhållande.
Östtysk propaganda i Sverige - DDR:s kulturcentrums roll i östtysk
public diplomacy gentemot Sverige efter 1972. Navneindeks.
FORFATTERE: Thomas Wegener
Friis, Andreas Linderoth, Michael F. Scholz, Carl-Axel Gemzell, Karl Christian
Lammers, Carel Horstmeier, Dörte Putensen, Olivia Griese, Sven Holtsmark,
Alexander Muschik, Werner Schmidt, Nils Abraham, Astrid Hedin.
UDGIVER:
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55, 5230 Odense
M
Tlf: 66 15 79 99, fax:
66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.universitypress.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|