| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Alle verdens lande - en verdensgeografi.
Af Eigil Christiansen, Hans Folke, Leif Vangdrup. 463 sider, 17,5 x 25
cm. Ill: 120 fotos (117 i farver), 220 farvetegninger, 423 kort. Pris
kr 298,75 (ib.). [Udgivet 3/6 2005]
Et geografisk leksikon, der
i fyldige og illustrerede artikler beskriver verdens 192 selvstændige
lande samt Grønland og Færøerne.
Artiklerne er let tilgængelige
og opdateret frem til januar 2005. Der lægges vægt på
en helhedsbeskrivelse af hvert land med fokus på særlige kendetegn,
geografi, samfund og historie.
Artiklerne redegør
for landenes naturforhold, befolkningssammensætning, erhvervsgrundlag,
sociale forhold, infrastruktur, religion, sprog og historie. Der er lagt
særlig vægt på de seneste årtier af landenes historie.
Til hver artikel er der tilhørende landkort og to faktabokse med
det pågældende lands flag, dets placering i verdensdelen (positionskort)
samt oplysninger om landets statsform, areal, indbyggertal, hovedstad,
møntenhed, sprog, befolkningssammensætning, middellevetid,
religion mv.
Mange af artiklerne
er illustreret, og en række tabeller og tekstbokse indeholder information
om fx Aralsøen, Donau, inkaer, kaukasiske sprog, midnatssol, Nilen,
Palæstina, Panamakanalen, regnskov, Sahara, samer, tidszone, tsunamien
2004, Vadehavet.
Landene er ordnet efter
verdensdele og placeret alfabetisk inden for disse.
En geografisk opslagsbog
til klasselokalet og biblioteket.
Til bogen knyttes en
hjemmeside med opdateringer m.m.
UDDRAG AF INDHOLD: Europa.
Asien. Afrika. Nordamerika. Sydamerika. Oceanien. Ordbog. Register over
lande.
UDGIVER:
Gyldendal
Klareboderne 3, 1001
København K
Tlf: 33 75 55 55, fax:
33 75 56 22
E-post: information@gyldendal.dk
Internet: www.gyldendal.dk/uddannelse
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|