[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Byens mange ansigter - konstruktion af byen i praksis og fortælling. Af Kirsten Simonsen. 231 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 225,00. [Udgivet 2005]

Denne bog handler om bylivets diversitet. Formålet med bogen er at illustrere diversiteten i den måde, hvorpå byens beboere og brugere konstruerer deres by - kropsligt, socialt, materielt og symbolsk.
Bogen tager udgangspunkt i internationale diskussioner om kontemporære globaliseringsprocesser og deres betydning for det moderne byliv, men bygger på en tese om, at disse fortællinger dels anlægger en alt for deterministisk synsvinkel på bylivet, dels har en tendens til at generalisere meget specifikke tidsrumlige figurationer af bylivet. Bogens tekst udvikler en teoretisk ramme til at imødegå dette problem og omsætter den til en empirisk analyse af case-karakter, der skal opfange noget af diversiteten gennem at analysere udvalgte gruppers konstruktion af byen.
I bogen anlægges der således et hverdagslivsperspektiv på byen. Det urbane ses som mødet mellem en diversitet af forskellige livsstile, kulturer og praksisformer - hver med deres specifikke rytmer i byen. Byen og bylivet teoretiseres gennem hovedkategorierne den kropslige by og den narrative by som en løbende hverdaglig konstruktionsproces. Analysen peger på de praktiske og narrative operationer, gennem hvilke byens rum tilegnes og realiseres, og undersøgelsens resultater diskuteres løbende i forhold til teorier om (sen)moderne byliv.
Bogens tre første kapitler er teorikapitler, der sætter rammeforståelsen og det analytiske beredskab i forhold til byens og bylivets mangfoldighed. De tre følgende kapitler bygger på analysen. De indeholder konstruktioner af byen, som de er udfoldet i gennemførte interview/samtaler, men også teoretiseringer på et 'mellemniveau', der fungerer som teoretiske og metodologiske redskaber i fortolkningen af interviewene.
Bogen henvender sig til studerende og akademikere både inden for kulturgeografi og bredt inden for bystudier som tværvidenskabeligt felt.
Kirsten Simonsen er professor i social og kulturel geografi ved Roskilde Universitetscenter.

UDDRAG AF INDHOLD: Indledning: praksis, rum og diversitet. Byen som multiskalær konstruktion - en rammeforståelse. Kronotyper af byen. Rumlighed, tidslighed og konstruktion af byen. Tids-rumlige figurationer. Den multikulturelle by. Perspektiver på byen. Afslutning: byens mange ansigter. Referencer. Appendiks: interviewanalysen.

UDGIVER:
Roskilde Universitetsforlag
Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C
Tlf: 38 15 38 80, fax: 35 35 78 22
E-post: slforlag@sl.cbs.dk
Internet: www.samfundslitteratur.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk