| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Online branding - skab strategiske
relationer på nettet. Af Lars Sandstrøm. 230 sider, 17 x
24 cm. Ill: 18 skærmbilleder, 12 figurer. Pris kr 340,00. [Udgivet
2005]
En bog om virksomheders branding
på internettet. Bogen giver et samlet overblik over, hvordan virksomheder
kan organisere og lede online branding processer.
Virksomheders webkommunikation
har udviklet sig hastigt de seneste 10 år. En stor del af udviklingen
har dog fokuseret på teknologi og funktionalitet og mindre på
internet som et værktøj til at skabe relationer og kommunikere
virksomheders brand. Online branding skaber strategiske og bæredygtige
relationer til virksomheders primære interessenter og er dermed
et effektivt værktøj til både kunde-branding, medarbejder-branding,
investor-branding og stakeholder-branding.
Denne bog præsenterer
succeskriterier for virksomheders brug af web til corporate branding.
"Det er bogens tese, at online branding er særlig vellykket, når
den skaber reaktioner og dialog, vækker følelser, giver oplevelser,
provokerer eller ændrer holdninger. Det kræver online-kommunikation,
der ikke blot fokuserer på teknik og struktur, men som også
har sprog, grafik og æstetik, personalisering og identitet for øje"(fra
forord).
Bogen har et strategisk
fokus og beskriver i detaljer, hvordan man udarbejder en strategi for
online branding, skaber en velfungerende web-organisation og integrerer
online og offline kommunikation. Derudover beskriver den en række
konkrete værktøjer til udvikling af co-branding, public relations
på nettet, storytelling på nettet og effektmåling.
Bogen giver eksempler
på, hvordan bl.a. Apple, boo.com, Danisco, Dell, Rådet for
Større Færdselssikkerhed og Novozymes har arbejdet med dele
af online branding - mere eller mindre succesrigt.
Lars Sandstrøm
er cand.scient.soc. i PR. Han arbejder til daglig som kommunikationsrådgiver
i firmaet Bysted, der hjælper danske og internationale virksomheder
med at udvikle corporate brands. Lars Sandstrøm har tidligere udgivet
bogen 'Corporate branding - et værktøj til strategisk kommunikation'
(2003).
UDDRAG AF INDHOLD: Da virksomheder
blev virtuelle. Tendenser i online branding. Succeskriterier for online
branding. Interessentbaserede websites. Online branding processen. Online
branding strategi. Integreret online og offline kommunikation. Online
partnerskaber og co-branding. Public relations på nettet. Storytelling
på nettet. Dotcom lever. Effekt af online branding. Den Ultimative
Digitale Brandvirksomhed. Epilog: Online branding i netværksøkonomien.
Litteratur. Virksomheder og websites.
UDGIVER:
Forlaget Samfundslitteratur
Rosenørns Allé
9, 1970 Frederiksberg C
Tlf: 38 15 38 80, fax:
35 35 78 22
E-post: slforlag@sl.cbs.dk
Internet: www.samfundslitteratur.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|