| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Biologi til tiden. Af Lone
Als Egebo, Paul Paludan-Müller, Kresten Cæsar Torp, Steen Ussing.
190 sider, 21,5 x 27 cm. Ill: 115 fotos (112 i farver), 205 tegninger
og figurer (175 i farver), 1 kort. Pris kr 325,00 (ib.). [Udgivet 2005]
En lærebog i biologi.
Store dele af bogen beskæftiger sig med menneskets biologi, men
bogen indeholder også kapitler om økosystemer i naturen,
om mikroorganismer og bioteknologi, samt om fødevareproduktion
i landbruget. I kapitlerne om menneskets fysiologi er der lagt vægt
på den gode livsstil med mange data for danskernes og specielt de
unges sundhedsvaner.
Bogens indledende afsnit
giver en kort oversigt over de levende organismer fra mikroorganismer
til økosystemniveau og betydningen af forskning inden for moderne
biologi og bioteknologi.
På baggrund af
de forskellige organsystemer gennemgås derefter kost og fedme, træning
og doping samt rygning og alkohol. Menneskets seksuelle adfærd sættes
i perspektiv via afstikkere til vores fortid og dyreriget. "Selvom seksualitet
og reproduktion i høj grad er adskilt hos moderne mennesker, anskues
vores adfærd som et delvis produkt af vores gener, og der er spændende
eksempler og referencer til dyreverdenen"(fra Forord).
Graviditet og moderne
fosterdiagnostiske metoder følges op af et kapitel om genetik,
genetiske sygdomme og gentests.
I økologien er
vandløb og søer de gennemgåede økosystemer,
og der lægges vægt på planters og dyrs tilpasning og
på organismers indbyrdes samspil. Kapitlet lægger op til feltundersøgelser
og undersøgelser af sammenhængen mellem form, funktion og
levevis hos de levende organismer.
De moderne bioteknologiske
metoder fra kontrolleret vinbrygning til enzymproduktion ved hjælp
af genmodificerede mikroorganismer får omfattende behandling, og
i et afsluttende kapitel om landbruget kombineres økologi og bioteknologi
med det globale udsyn.
Til hvert kapitel er
knyttet nogle faktasider som samler kernestoffet i en overskuelig form.
'Biologi til tiden'
har en hjemmeside - www.biologitiltiden.dk - hvorfra figurer, opgaver
og forsøgsvejledninger kan hentes.
'Biologi til tiden'
er skrevet til 2005-reformen på de gymnasiale uddannelser, og dækker
kravene til stx og htx på C-niveau.
UDDRAG AF INDHOLD: Hvad er
biologi? Kost og sundhed. Motion. Nervesystemet - nikotin og alkohol.
Sex - en nyttig opfindelse. Når vi vælger at få børn.
Den genetiske arv. En rig natur. Mikroorganismer og bioteknologi. Fødevareproduktion.
Litteratur. Stikordsregister.
UDGIVER:
Nucleus Forlag
Lundingsgade 33, 8000
Århus C
Tlf: 86 19 04 55, fax:
86 19 63 55
E-post: nucleus@nucleus.dk
Internet: www.nucleus.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|