[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

"De kunne bare ikke lide dem." Et oprindeligt præriefolks, lakotaernes, indianerpolitik. Af Martin Mortensen. 159 sider, 16 x 24 cm. Ill: 3 fotos, 13 tegninger, 4 kort. Pris kr 165,00. [Udgivet 2005]

Denne bog handler om præriens bedst kendte indianere, teton-siouxerne eller lakotaerne og deres historie fra starten af 1700-tallet og frem til o. 1877. Det er en bog om lakotaernes overgreb på Amerikas oprindelige befolkninger. Bogen beskriver lakotaernes forbrydelser mod indianerne i de mindre nabostammer, og beskriver mange af lakotaernes angreb på dem, herunder afbrændingen af flere indianerbyer. Lakotaerne havde en indianerpolitik, der gik ind for erobring af indianerland og for fordrivelse af de oprindelige beboere. "Overfald og drab på Amerikas første folk blev ikke opfattet som en forbrydelse af lakota-civilisationen, men fremstod mere som et tyngende krav til alle stammens mænd. Under en lang række enkeltkampe dræbte lakotaerne da også flere af en bestemt stammes medlemmer, end USA's hær gjorde gennem et helt århundrede. Lakotaernes massakrer rev høvdinge og religiøse ledere bort fra stammerne, og de kostede både mænd, kvinder og børn livet."
De fleste bøger om indianerne i Amerika udstiller de hvides indianerpolitik og deres ugerninger, mens indianerne fremstilles som uskyldige ofre. "Selv i de mest roste indianerbøger på dansk står der af den grund ikke ét ord om flere lakotaers medvirken i et blodbad på en stor crow-lejr i 1820. Der står intet om en række små prærie-stammers gentagne bønner til USA's hær om beskyttelse mod overgreb fra lakota-side. Ingen af de almindelige indianerbøger kommer ind på lakotaernes massive rov af indianerland fra de svagere nabostammer. Skønt massakrer på indianere ellers er godt stof, leder man forgæves efter noget om lakotaernes drab på mere end 30 pawnee-kvinder i Massacre Canyon i 1873 - og så videre og så videre"(fra Indledning).
Denne bog retter op herpå gennem en skildring af lakotaernes fremfærd mod andre indianere.
Årtier før de første hvide familier bosatte sig på prærien, levede lakotaerne side om side med andre stammer. Der var poncaer, crower og mange andre oprindelige folk på prærien. Hvordan lakotaerne kom ud af det med disse nabofolk, er en lige så ægte del af deres historie som kampene mod USA's hær. Dette med- og modspil med nabostammerne er tilmed en meget længerevarende del af deres historie. Bogen handler om disse kapitler af lakotaernes historie.
Lakotaerne var ikke eneherskere over størsteparten af den nordlige prærie fra tidernes morgen. I lang tid levede der slet ikke lakotaer i området. Først efter at være blevet fordrevet fra Minnesota af erobringslystne chippewa-indianere indledte de deres erobring af prærien omkring 1775.
Bogen indledes med at se på grundene til at indianere løftede våben mod andre indianere på prærien. Af fremstillingen fremgår, at prærieindianerne sjældent manglede grunde og incitamenter til at drage ud mod fjenden. Da kampe og fjendtligheder udgjorde en stor og vigtig del af en mands liv, kan det ikke overraske, at et krigstogts forberedelse, gennemførelse og afslutning var sat grundigt i system. Der var ceremonier at udføre, regler at følge og traditioner at holde sig til, når man betrådte krigsstien. Herom handler den følgende del af bogen.
Så følger bogens hoveddel - beretningen om lakotaerne og deres historie fra starten af 1700-tallet og frem. Det er en beretning, der navnlig handler om indianernes indbyrdes kampe.
I sommeren 1851 samledes en række nordlige præriestammer for at skabe en 'effektiv og varig fred' mellem de ellers næsten konstant krigende indianerstammer. Allerede omkring 1853 begyndte kampene mellem de indianske traktat-parter så småt igen. "Vi kender til en del af lakotaernes angreb på andre indianere, og hvad de medførte. Mindre tydelige er de konsekvenser, som angrebene dage eller måneder senere fik for andre folk: En lakota-krigsgruppe vandt skalpe ét sted, og modpartens dødshævn ramte et helt andet. Ingen på prærien kunne vide sig i sikkerhed for hævnende krigsgrupper, og død og sorg blev uden varsel påført sagesløse folk." Adskillige af disse kampe og overgreb skildres i bogen, herunder den allersidste virkeligt blodige kamp mellem to nordamerikanske indianerstammer - Massacre Canyon-kampen i 1873. Over midten af 1876 skiftede billedet. Op til da havde flere stammers høvdinge bedt USA om at stække lakotaerne, men uden den ønskede effekt. "Hvad de mange bønner fra indianer-høvdingene ikke havde kunnet udløse, blev nu sat i gang af Custers nederlag til lakotaerne: USA greb så magtfuld og så beslutsomt ind overfor lakotaerne som aldrig før." En æra blev stort set afsluttet i løbet af 1877. Helt som ønsket af USA var lakotaernes tid som regerende stormagt på den nordlige prærie ovre.

UDDRAG AF INDHOLD: De mange forskellige grunde til indianernes indbyrdes kampe. På krigsstien: Forberedelsen, gennemførelsen og afslutningen. Lakotaernes indianerpolitik (lakotaerne: fra skovindianere til fuldbyrdede prærieindianere; lakotaernes indianerpolitik flammer op: en mandan-by i lys lue; siouxerne forflytter arikaraerne; Black Hills overtages af lakotaerne; to voldsomme kampe mellem crowerne og lakotaerne; siouxerne og USA har sammenfaldende indianer-politik; lakotaerne blander sig; lakotaerne - en pawnee-families mareridt; lakotaer som ofre for deres egen indianerpolitik; lakotaernes børnefanger og tvungen tilpasning; lakotaerne som uønskede gæster i hjertet af det gamle Crow-land; USA sætter en stopper for lakota-imperiet; lakotaernes indianerpolitik).
Kildemateriale. Index.

UDGIVER:
Forlaget Skovlænge
Vesterbyvej 4, 4920 Søllested
Tlf: 54 94 13 01
E-post: skovlenge@danbbs.dk
Internet: www.danbbs.dk/~skovleng

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk