| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Skriv en roman. Af Steffen
Jakobsen. 147 sider, 17 x 23 cm. Pris kr 178,00. [Udgivet 15/9 2006]
En konkret og let tilgængelig
vejledning i at skrive skønlitteratur. Fra den spæde idé
til udgivelse, bl.a. med afsnit om fortællerroller, fortælleteknik
og sproglig stil. Bogen kan læses kronologisk eller bruges som opslagsbog.
I bogen øser
Steffen Jakobsen af sine praktiske erfaringer og overvejelser. Og bogen
er fyldt med gode råd, eksempler og advarsler mod faldgruberne,
når forfatterdrømmene skal realiseres.
"Jeg har skrevet den
som en hjælp til alle, der drømmer om at komme i gang med
at skrive en roman, og til alle, der drømmer om at få skrevet
den roman færdig, de har arbejdet på i månedsvis, måske
årevis. [...] Kan man lære at skrive en roman? Selvfølgelig
kan man det. Det kræver, at du har en historie inde i hovedet, som
du brænder for at fortælle. Dernæst kræver det,
at du vil pukle med at få den skrevet. Engagement og tid er nøgleordene"(fra
indledning).
Første kapitel
handler om, hvem der fortæller historien. "Afklaring af forholdet
mellem forfatter, fortæller og hovedperson er helt centralt. Hvis
du blander disse roller sammen, kommer du i store problemer." Kapitel
2 handler om fortælleteknik og viser, hvordan man kan få romanens
forskellige dele sat sammen til en spændende historie. Kapitel 3
ser nærmere på arbejdet med udviklingen af romanens idé
- og er baseret på Steffen Jakobsens eget arbejde med sin nye roman
Sidste halvleg. Kapitel 4 handler om de forskellige måder
at skrive dialoger på "og om de ofte alt for lange beskrivelser,
der dominerer mange romaner. [...] Det er gennem direkte tale, at historien
bliver levende og dramatisk." Kapitlet behandler også romanens miljø
og personer. Kapitel 5 handler om den sproglige stil i skønlitteratur
- "fiktionssprog skal være aktivt, varieret og billedskabende for
at give den læseoplevelse, som er formålet med at fortælle
en historie." Kapitel 6 handler om skrivefasen og den store redigering,
når det sidste punktum er sat.
Sidste kapitel beskæftiger
sig med, hvordan man får sin roman trykt og udgivet. Det indeholder
både omtale af kontakt til forlag og mulighederne for at etablere
eget forlag.
Steffen Jakobsen (f.
1949) er cand.oecon, journalist og redaktør ved Forlaget Pimpernel.
Lektor i journalistik 1982-2003 ved Danmarks Journalisthøjskole.
Redaktør 1987-1992 ved Forlaget Ajour.
Steffen Jakobsen har
skrevet en række romaner og noveller.
Bogen findes også
som cd-rom (Forlaget Pimpernel).
UDDRAG AF INDHOLD: Fortællerroller.
Fortælleteknik. Idé og historie. Personer og miljø.
Sprog. Skriv og redigér. Tryk og udgivelse. Ordliste. Bøger
og links. Opgaver og skriveøvelser.
UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade
19, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax:
86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|