| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
IOU (I owe you). Af Noreena
Hertz. 235 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 268,00. [Udgivet 14/10 2006]
Oversat af Henrik Mossin.
Original: I.O.U. The debt threat and why we must defuse it (Harper Perennial,
2005).
I denne bog forfølger
den britiske økonom og aktivist Noreena Hertz gældsætningens
historie i udviklingslandene fra perioden med kold krig og frem til i
dag. Fra begyndelsen af 50'erne så både USA, Sovjet og Kina
mulighederne for at udnytte lån som et middel til at sikre sig allierede
og politisk stabilitet overalt i verden - fra Latinamerika til Afrika.
I dag har disse lån nået et omfang, så de vil være
komplet umulige at afvikle.
"I Botswana, hvor 40
procent af den voksne befolkning i dag er hiv-positive, betaler man nu
mere i renter og afdrag på landets gæld, end man har råd
til at betale til sundhedspleje eller social omsorg. I Niger, hvor man
har den højeste børnedødelighed i verden, betaler
man fortsat mere i renter og afdrag på landets gæld end på
det offentlige sundhedsvæsen. Lande, som ikke har råd til
helt grundlæggende sundhedspleje, uddannelse eller tag over hovedet
til befolkningen, må bruge deres ynkelige midler, heriblandt i mange
tilfælde også hjælpen udefra, på at betale en
gæld tilbage, som typisk er blevet stiftet for længe siden
af autoritære, ikke-folkevalgte regimer"(fra indledende kapitel).
Noreena Hertz fortæller
i bogen om, hvordan vi i begyndelsen af et nyt millenium er vidne til
en global gældskrise uden sidestykke og om hvordan gælden
specielt i den tredje verden er eksploderet, hvorved disse lande fastholdes
i økonomisk afhængighed uden mulighed for udvikling og fremgang.
Med imponerende politisk såvel som historisk indsigt beskriver hun,
hvorledes den massive gældsætning ikke blot truer udviklingslandenes
struktur, men hele den globale økonomi. Hun peger dermed på
forbindelsen mellem den tredje verdens gæld og nogle af de største
globale udfordringer: fattigdom, aids, miljøkatastrofer, krig og
terrorisme. Hun argumenterer for, at problematikken omkring gældsaneringen
skal behandles, før politisk og økonomisk stabilitet kan
opnås.
IOU er en historie om
griskhed, men også om sårbarhed og magtmisbrug, om regeringer
i den tredje verden, som låner penge og om mennesker i den tredje
verden, som ikke har adgang til disse ressourcer. Noreena Hertz udforsker
med imponerende kendskab og vision mulige løsninger på de
problemer, vi står overfor, og leverer et glødende og velargumenteret
forsvar for gældseftergivelse.
"En bedre, mere tryg,
mere retfærdig og mere rimelig verden for os alle er en
mulighed. Ved at tage fat på fortidens uretfærdigheder, se
den nutidige virkelighed i øjnene og udstikke den rette kurs for
fremtiden kan vi få en sådan. [...] En massiv mobilisering
af opninionen må finde sted. Ligegyldigheden og apatien over for
udviklingslandenes tilstand er ikke længere en mulighed. Farerne
ved fortsat at lade revnerne mellem den rige og den fattige verden vokse,
står stadig mere klart for os alle"(fra afsluttende kapitel).
Noreena Hertz er professor
i økonomi og tilknyttet Centre for International Business ved Cambridge
universitetet. Hun har tidligere arbejdet for Verdensbanken og som økonomisk
rådgiver for den russiske regering. Noreena Hertz er forfatter til
bogen Den tavse magtovertagelse. Global kapitalisme og demokratiets
død (2005) om de multinationale selskabers stigende dominans
i verdenssamfundet.
UDDRAG AF INDHOLD: At 'rocke'
ved holdningerne. Baggrunden. Det er politisk dumt. Støtten
til the bad guys. Pushere og junkier. De handlende og gribbene. Grå
mænd i grå jakkesæt. Nutiden. Sæt
en stopper for alt det sludder. Truslen. Kan ikke betale,
vil ikke betale. Pokker ta' jeres parlamenter. Det er ikke bare Osama.
Perspektivplanen. Sandheden, forsoningen og genrejsningen.
Noter.
UDGIVER:
Informations Forlag
Store Kongensgade 40
C, 1264 København K
Tlf: 33 69 60 07, fax:
33 69 60 18
E-post: forlag@information.dk
Internet: www.informationsforlag.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|