[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Kasuutta tamatta - om kryddersnaps i Grønland. 2. udgave. Af Inger Hauge. 90 sider, 12,5 x 20,5 cm. Ill: 34 tegninger. Pris kr 168,00 (ib.). [Udgivet 2006]

Ny udgave. Bogen er første gang udgivet i 1986 i et samarbejde mellem Inger Hauge og avisen Sermitsiaq, der dels trykte teksten som artikler i avisen - dels udgav den i et hæfte som julegave til avisens læsere.

Bogen handler om anvendelse af en række planter, som vokser i den grønlandske natur. I bogen gives der primært gode ideer og opskrifter til fremstilling af kryddersnaps, men bogen omtaler også planternes brug i folkemedicin før og nu.
Forfatteren giver således ikke blot anvisninger på hvilke urter der kan anvendes, hvor lang tid de skal trække i snapsen for at give den bedste smag etc., men hun har også gransket i mange gamle urtebøger og har fundet frem til, at mange af de urter, som i dag kan anvendes til smagssætning af snaps, gennem tiderne har været brugt som lægemiddel, ligesom mange urter har været anvendt til at 'holde ondt fra døren'.
Bogen indledes med korte generelle tekster om indsamling af planter og om redskaber mv. Derefter følger gennemgang af de enkelte planter og brugen af dem til urtesnaps - med beskrivelse af planten, lidt om voksested, redegørelse for hvilke dele af planten man anvender til urtesnaps, samt lidt om øvrige anvendelser af planten - især anvendelser kendt fra folkemedicinen. Bogen afsluttes med en række opskrifter på blandinger og bitterdramme.
Teksten er på dansk og grønlandsk.

UDDRAG AF INDHOLD: Sommertid er samletid. Planterne. Snapsen. Redskaber. Grønlandsk Post. Kvan. Mælkebøtte. Arktisk Bynke. Enebær. Rosenrod. Kamille. Røn. Bukkeblad. Røllike. Topspirende pileurt. Sortebær. Timian. Blåbær. Bjerg-æl. Blandinger/Bitterdramme. Enebærbitter. Sommerbitter. Blomstersnaps. Gylden bitter. Gigtsnaps. Kardemommebitter. Safranlikør. Julebitter. Kvanlikør. Honningsnaps. Rypekro. Efterskrift. Litteraturliste.

UDGIVER:
Forlaget Atuagkat
Dr. Ingridsvej 18, Postboks 216, 3900 Nuuk
Tlf: 00299 557674
E-post: atuagkat.publ@greennet.gl

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk