| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Parkinsons sygdom - en bog
for patienter, pårørende og behandlere. Lene Werdelin (red.).
195 sider, 15,5 x 22,5 cm. Ill: 7 fotos, 7 tegninger, 2 figurer. Pris
kr 188,00. [Udgivet 1/9 2006]
Denne bog handler om Parkinsons
sygdom. Bogens emner spænder fra de tidlige symptomer og diagnosen,
til de daglige forhold for den der lever med Parkinsons sygdom.
"Når man får
at vide, at man har en kronisk sygdom i nervesystemet, har man ofte et
stort behov for at få at vide, hvordan vil den udvikle sig? Hvordan
skal mit liv blive herefter? Er der en behandling, og kan jeg selv gøre
noget? Mange spørgsmål melder sig. Denne bog er skrevet for
at give svar på de fleste af disse spørgsmål. Den er
også skrevet for at oplyse om de mange forskellige måder,
Parkinsons sygdom kan vise sig på, hvilke symptomer der kan komme
og de forskellige forløb"(fra Forord).
En central del af bogen
beskriver de mange medicinske og kirurgiske behandlingsformer, som i dag
kan tilbydes. Og der gøres opmærksom på de mange muligheder
for hjælp og hjælpemidler.
"Parkinsons sygdom er
umiddelbart domineret af motoriske symptomer og indtil for cirka ti år
siden var målet med behandlingen i helt overvejende grad rettet
mod disse. Siden har man fået forståelse for, at der udvikles
mange andre slags symptomer. Det er de såkaldte 'non-motoriske'
symptomer." Bogen giver en god indsigt i disse øvrige (ikke-motoriske)
symptomer som fx lavt blodtryk, depression, søvnforstyrrelser,
hukommelsesproblemer, og de muligheder der er for behandling.
En stor del af bogen
beskæftiger sig med symptomer på og diagnose af Parkinsons
sygdom. "Med en moderne betragtning er Parkinsons sygdom ikke én
sygdom, hvis begrebet 'sygdom' defineres som et sygdomsforløb udløst
af én bestemt årsag og med én bestemt udvikling. Parkinsons
sygdom kan snarere betegnes som 'mange sygdomme med forskellige årsager
og forløb, men med fælles grundsymptomer'. Denne opfattelse
afspejler sig i den store variation, man finder med hensyn til begyndelsesalder
og med hensyn til, hvilke symptomer der er fremtrædende, og hvilke
der ledsager sygdommen"(fra 'Hvordan opstår sygdommen?').
Bogen indeholder også
kapitler, der beskæftiger sig med Parkinsons sygdoms historie og
udbredelse, med sygeplejen ved Parkinsons sygdom, med forskningen i Parkinsons
sygdom, mv.
Bogen er primært
er skrevet til den der rammes af Parkinsons sygdom samt de pårørende,
men den kan også være til nytte for behandlere og personale
i sundhedsvæsenet, der i det daglige behandler og rådgiver
den syge og dennes pårørende. Den indeholder både informationer
for lægelige og ikke-lægelige behandlere.
Bogen er skrevet af
en række forfattere, som hver især har et godt kendskab til
behandling af Parkinsons sygdom, og som hver har en specialviden inden
for deres felt. Bogens redaktør Lene Werdelin er overlæge
på neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital. Hun har i mange år
arbejdet med Parkinsons sygdom og har været med til at udvikle og
afprøve nogle af de nyeste behandlingsmåder.
UDDRAG AF INDHOLD: En historie
fra det virkelige liv. Parkinsons sygdom i historiens lys. Hjernens opbygning
og funktion. Hvor almindelig er Parkinsons sygdom? Tidlige symptomer på
Parkinsons sygdom. Hvordan stilles diagnosen? Hvordan opstår sygdommen?
De motoriske symptomer. Ikke-motoriske symptomer. Hvordan udvikler sygdommen
sig? Behandlingsmuligheder. Behandlingsmuligheder ved motoriske symptomer.
Behandlingsmuligheder ved ikke-motoriske symptomer. Sygepleje ved Parkinsons
sygdom. Operation og indlæggelse. Forskning. Hvis du vil læse
mere. Leksikon. Appendix. Stikordsregister.
FORFATTERE: Doris Agersborg,
Karima Burholt, Erik Dupont, Vivi Dupont, Tove Henriksen, Diana Holm,
Merete Karlsborg, Annemette Løkkegaard, Henning Pakkenberg, Lisbeth
Regeur, Camilla Testmann, Hanne Vinkel, Lene Wermuth, Kristian Winge,
Karen Østergaard.
UDGIVER:
Forlaget Munksgaard
Danmark
Sjæleboderne 2,
1122 København K
Tlf: 33 75 59 00, fax:
33 75 59 01
E-post: forlaget@munksgaarddanmark.dk
Internet: www.munksgaarddanmark.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|