[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Aktieselskaber og anpartsselskaber. 5. omarbejdede udgave. Af Bernhard Gomard. 544 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 850,00. [Udgivet 29/8 2006]

Bogen er blevet gennemgående revideret på baggrund af ny lovgivning og nye interessante synspunkter der fremkommer i praksis, i bøger og i tidsskrifter. "En revision af en bog om selskabsret må være dybtgående, om bogen stadig skal være nyttig, men kan ikke uden at sprænge en lærebogs naturlige rammer gå i dybden med alle de spørgsmål som har betydning for den, der interesserer sig for selskaber og selskabsret"(fra Forord). Tidligere udgave 2000.

Om aktieselskaber og anpartsselskaber. Aktieselskabet er den retlige organisationsform, som er mest brugt af større erhvervsvirksomheder. Anpartsselskabet ligner aktieselskabet, men er undergivet en noget enklere retlig regulering.
Bogen er en lærebog i selskabsret, der handler om lovgivningen om aktieselskaber og anpartsselskaber.
Fremstillingen beskæftiger sig bl.a. med reguleringen af selskabers etablering, selskabers ledelse, selskabers kapitalforhold, selskabers ophør.
Aktieselskabsret og selskabsret har som juridiske discipliner fået noget flydende grænser. Regnskabsvæsen, skat og kapitalmarked er blevet undergivet en stadig mere indgående retlig regulering, som har stadig stigende betydning for ledelse og brug af selskaber.
Bogen er forsynet med litteraturfortegnelse, domsregister og udførligt sagregister.

UDDRAG AF INDHOLD: Lovgivningen om aktieselskaber og anpartsselskaber - historie og oversigt. Anvendelsen af aktie- og anpartsselskabsformen. Anvendelsesområdet for Aktieselskabsloven og Anpartsselskabsloven. Koncerner. Stiftelse af aktie- anpartsselskaber. Forhøjelse af aktiekapitalen eller indskudskapitalen. Indbetaling af aktie- og anpartskapital. Aktier og anparter - aktiebreve og anpartsbeviser - aktiebog og anpartshaverfortegnelse. Egenkapital, ansvarlig kapital og fremmedkapital - konvertible og udbyttegivende gældsbreve. Nedsættelse af aktiekapitalen/anpartskapitalen - indløsning af aktier/anparter. Egne aktier og anparter. Ledelsen af selskabet - bestyrelse og direktion. Generalforsamlingen. Årsrapporten. Udbytte og konsolidering. Revision og granskning. Selskabers ophør: likvidation og konkurs. Selskabers ophør: fusion, spaltning og omdannelse. Erstatningsansvar og strafansvar. Filialer af udenlandske selskaber. Selskabets navn. Registrering af aktie- og anpartsselskaber. Litteraturfortegnelse. Forkortelser. Domsregister. Sagregister.

UDGIVER:
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Lyngbyvej 17, Postboks 2702, 2100 København Ø
Tlf: 39 13 55 00, fax: 39 13 55 55
E-post: forlag@djoef.dk
Internet: www.djoef-forlag.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk