| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Religion og kultur - en grundbog.
2. udgave. 2. oplag. Redaktion: Esben
Andreasen, Allan Poulsen.
298 sider, 17 x 24 cm. Ill: 70 fotos (43 i farver), 28 tegninger (3 i
farver), 12 figurer, 7 kort. Pris kr 310,00. [Udgivet 2006]
Optryk af revideret og udvidet
udgave fra 2005.
En grundbog og en håndbog
i religion. Bogen er en introduktion til verdens religioner og til deres
praksis i de kulturer, hvor de findes. Den er skrevet af erfarne formidlere
inden for religionsfagene. Bogens grundholdning er den, at der er en nøje
sammenhæng mellem religion og kultur, og at gode religionsstudier
kræver, at man anskuer religionerne både 'udefra' og 'indefra'.
"Når man studerer
religion, stilles man hele tiden over for valget mellem at se sit emne
indefra eller udefra. Bogen er skrevet ud fra den grundholdning, at systematiske
religionsstudier har sit udgangspunkt i udefra-synsvinklen. Men for at
opnå tilstrækkelig forståelse til at gennemføre
en seriøs udefra-analyse, må man tilstræbe at opnå
indsigt i, hvordan emnet forstås indefra. Gode religionsstudier
er derfor præget af en stadig vekselvirkning mellem de to synsvinkler"(fra
Forord).
Første kapitel
gennemgår en række af de vigtigste religionshistoriske grundbegreber.
I kapitel 2 gives der en oversigt over verdens religioner, og derefter
følger en række kapitler med gennemgange af verdensreligionerne.
Her vil man i hvert enkelt tilfælde finde afsnit om den pågældende
religions historie, om dens myter og lære og - ikke mindst - om
dens praksis og nutidige fremtræden. Kapitel 10 adskiller sig fra
de øvrige kapitler. Det handler om de oprindelige folks religion,
altså det område, som også kaldes naturfolks religion,
og i ældre bøger primitiv religion. I konsekvens af at nyere
forskning i stigende grad finder de traditionelle generaliseringer om
emnet uholdbare, har dette kapitel snarere karakter af et kritisk essay
end en egentlig gennemgang. Mængden af nye religioner er uoverskuelig,
og behandlingen af dette emne koncentreres derfor i kapitel 11 om den
hovedstrømning, som kan sammenfattes under overskriften New Age.
I bogens sidste kapitler tages den metodiske indfaldsvinkel op igen. I
kapitel 12 præsenteres en række religionskritiske og religionsvidenskabelige
teorier. Med begrebet sekularisering som udgangspunkt gives der en kort
oversigt over udviklingen fra oplysningstid over modernitet til postmodernitet.
Desuden gennemgås nogle vigtige religionskritiske og religionsvidenskabelige
teorier om religion, og præsenteres nogle vigtige positioner inden
for sekulær etisk tænkning. I kapitel 13 finder man en introduktion
til religionsfaglige metoder.
Bogen indeholder et
alfabetisk stikordsregister der samtidig er et minileksikon, som rummer
korte forklaringer på en lang række fænomener og begreber
fra religionernes verden.
Den er udformet med
henblik på religionfaget i gymnasiet og hf, men vil også kunne
bruges i andre sammenhænge, hvor man beskæftiger sig med religionsstudier,
lige som den vil kunne læses med udbytte af enhver almindeligt interesseret
læser.
Esben Andreasen (f.
1944), cand.mag. i engelsk og kristendomskundskab, er studielektor ved
Roskilde Katedralskole. Allan Poulsen er lektor ved Kolding Amtsgymnasium.
UDDRAG AF INDHOLD: Religionshistoriske
grundbegreber. Oversigt over verdens religioner. Hinduismen. Buddhismen.
Kinas religioner. Japans religioner. Jødedommen. Kristendommen.
Islam. De oprindelige folk - naturfolk eller kulturfolk? New Age. Religion
og etik efter 'Guds død'. Religionsfagets metoder. Ordforklaringer
og indeks.
FORFATTERE: Allan Poulsen,
Esben Andreasen, Jørgen Bæk Simonsen, Jørgen Podemann
Sørensen, Armin W. Geertz, Hanne Følner, Lise Debel Christensen.
UDGIVER:
Forlaget Systime
Skt. Pauls Gade 25, 8000 Århus C
Tlf: 70 12 11 00, fax: 70 12 11 05
E-post: systime@systime.dk
Internet: www.systime.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|