[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

På fædrelandets alter. National identitet og patriotisme hos det danske borgerskab 1807-1814. Af Rasmus Glenthøj. 195 sider, 15 x 22 cm. Med 18 illustrationer (4 i farver). Pris kr 198,00. [Udgivet 8/1 2007]

Om fædrelandskærlighed og national identitet hos borgerskabet i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet.
På fædrelandets alter er en analyse af samtidens anvendelse af centrale nationale begreber som fædreland, nation og sprog. Bogen viser, at perioden var en vigtig del af en overgangsfase mellem oplysningstidens rationelle og patriotiske logik og den nationale forestillingsverden, der krævede en dansk nationalstat. Danmarks nederlag i Napoleonskrigene havde dermed ikke kun en afgørende betydning for den danske stats politiske historie, men ligeledes for dansk identitets- og mentalitetshistorie.
Analysen af borgernes nationale identitet falder overordnet i to dele. I kapitlet 'National identitet 1807-1814' beskæftiger Glenthøj sig med den positive side af det danske borgerskabs identitet, dvs. opfattelsen af at være dansk. Årene 1807-14 "var en del af en overgangsperiode mellem en mere rationel patriotisk logik (hvor der var plads til bådë danskere, nordmænd og tyskere i fædrelandsopfattelsen) og den nationale logik, der krævede en ren dansk stat (nationalstaten)"(fra Indledning). I den anden del, 'Den banale nationalisme og modidentiteten', bearbejdes den negative side, altså danskernes opfattelse af andre nationer og deres borgere. Her vises det, hvordan man både bevidst og ubevidst opbyggede en dansk modidentitet, hvis bestanddele var selve negationen af den spirende nationale danske identitet hos borgerskabet.
I bogens indledende kapitler skitseres en måde at opfatte nationalisme og national identitet på og gives en række definitioner af de centrale begreber, såsom nation, nationalisme, patriotisme, etnicitet og national identitet.
Bogen afsluttes med en sammenfatning, der giver et bud på, hvordan den nationale identitet hos borgerskabet i perioden kan forstås. Fædrelandet blev "anskuet på to niveauer - statsborgerfædrelandet og det naturlige fædreland. Disse to identiteter kunne på det givne tidspunkt eksistere sammen. Dog bør det fremhæves, at vægtningen af modersmålets betydning for fædrelandet hos visse dele af borgerskabet var uforenelig med helstatsfædrelandet, hvor 25 % af befolkningen var tysktalende. Om borgerskabet som helhed var sig denne selvmodsigelse bevidst skal her være usagt. Sproget var, ligesom blodet og historien kunne være det, en 'grænsevagt' for nationen. Den kollektive identitet dækker over individets behov for at høre til. Begge udformninger af fædrelandet gav individet den tryghed, det havde behov for - men på forskellig måde. Statsborgerens fædreland var et rationelt fællesskab, der byggede på rettigheder og pligter. Fødelandet var derimod en irrationel og perenniel størrelse, der i højere grad dækkede menneskets emotionelle behov. [...] Oplysningstiden og det borgerlige fædreland havde med sine ideer om rettigheder, pligter og mobilitet i hele samfundet skabt basen for det nationale fædreland. Den stigende bevidsthed afspejlede sig også i skolesystemet og i ønsket om at reformere dette. Således tilstræbte i det mindste dele af borgerskabet i realiteten skabelsen af en enhedskultur gennem en nationalopdragelse. Hævdelsen af det nationale skete ikke kun gennem fortolkninger af fortiden, men også gennem konstruktioner af nye udtryksmåder. Det er i det perspektiv, man skal se ideerne om en borgerkonfirmation, en fædrelandskatekismus og mindesmærker over samtidige borgere, der havde givet deres liv på fædrelandets alter. Om end borgerskabet i begyndelsen af 1800-tallet var ved at udvikle sig i en stærk national retning, var det dog endnu ikke blevet decideret nationalistisk"(fra Sammenfatning).
Rasmus Glenthøj (f. 1977), cand.mag. i historie og filosofi, er ph.d. stipendiat ved Syddansk Universitet. Han har tidligere været forskningsassistent ved Dansk Folkemindesamling, tilknyttet Dansk Skolemuseum, ansat ved Historiens Hus i Hvidovre samt Det Kongelige Bibliotek. Han har udgivet en række artikler samt Lejren ved Avedøre (2005) og redigeret Danmark og Napoleon (sammen med Gertrud With, 2005).

UDDRAG AF INDHOLD: National identitet og nationalismeforskningen. Dansk identitet i 1700-tallet - borgerskabets fremvækst. Krigen 1807-1814. National identitet 1807-1814. Begrebsafklaring. Borgerskabets selvforståelse. Solidaritetens udtryksformer. Kirken og den officielle nationalisme. Den banale nationalisme og modidentiteten. Den banale nationalisme. England, dets regering og dets folk. Tyskeren - den latente modidentitet.
Sammenfatning. Kilder. Faglitteratur.

UDGIVER:
Museum Tusculanums Forlag
Njalsgade 94, 2300 København S
Tlf: 35 32 91 09, fax: 35 32 91 13
Internet: www.mtp.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk