| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Sundhedsret. Af Helle
Bødker Madsen. 347 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 550,00. [Udgivet
2007]
Bogen behandler de grundlæggende
regler om sundhedsmyndigheders og sundhedspersoners pligter og patienters
rettigheder. "Bogen behandler således de specifikke sundhedsregler
og samspillet mellem disse og de almindelige regler, herunder forvaltningsretten,
de grundlovsbeskyttede frihedsrettigheder samt straffe- og EU-retten.
Det er bogens centrale sigte at skabe et bredt funderet overblik over
de på visse områder meget detaljerede sundhedsregler"(fra
Forord).
Blandt de emner, som
behandles i bogen, er patientens ret til selvbestemmelse, aktindsigt,
fortrolighed, frit sygehusvalg, behandling i udlandet, behandling inden
for maksimale ventetider, kunstig befrugtning, svangerskabsafbrydelse,
klage og erstatning.
Endvidere behandles
autorisationsordningen, sundhedspersonalets pligter og rettigheder, og
reglerne om sundhedsvæsenets tilrettelæggelse. I den forbindelse
belyses bl.a. samarbejdet mellem den offentlige og den private sundhedssektor,
fx privatpraktiserende sundhedspersoner, private sygehuse og klinikker,
samt udenlandske behandlingssteder, herunder de driftsansvarlige myndigheders
adgang til at overlade sundhedsopgaver til private og udenlandske behandlingssteder
ved aftale og overenskomst. Også adgangen til at anvende tvang som
led i sygdomsbehandling behandles i bogen.
Bogen medtager de regler,
som trådte i kraft den 1. januar 2007 som led i den lovgivningsmæssige
gennemførelse af kommunalreformen. Det drejer sig om sundhedsloven
og klage- og erstatningsloven. Autorisationsloven, som samme dato erstattede
de individuelle autorisationslove, fx lægeloven, danner grundlag
for fremstillingen af sundhedspersonalets pligter.
Bogen er udarbejdet
med henblik på undervisningen i kursusfaget Sundhedsret på
kandidatuddannelsen i jura ved Aarhus Universitet.
Helle Bødker
Madsen, cand.jur., er lektor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet.
UDDRAG AF INDHOLD: Organisation
og opgavefordeling. Sundhedsvæsenets tilrettelæggelse. Sundhedspersonalet.
Patientrettigheder. Selvbestemmelse. Aktindsigt. Fortrolighed. Ventetider.
Frit sygehusvalg. Behandling i udlandet. Kunstig befrugtning. Svangerskabsafbrydelse
og fosterreduktion. Transplantation og obduktion. Tvangsbehandling. Patientforsikring.
Kontrol.
Litteraturfortegnelse.
Afgørelsesregister. Lovregister. Stikordsregister.
UDGIVER:
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Lyngbyvej 17, Postboks 2702, 2100 København Ø
Tlf: 39 13 55 00, fax: 39 13 55 55
E-post: forlag@djoef.dk
Internet: www.djoef-forlag.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|