[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Det Medicinske Politi. Sundhedspolitikken i Danmark 1750-1860. Af Gerda Bonderup. 276 sider, 15,5 x 24 cm. Med 23 illustrationer (6 i farver). Pris kr 348,00. [Udgivet 24/11 2006]

En spændende beskrivelse af sundhedspolitikkens fremkomst og udvikling gennem godt 100 år og et enestående indblik i den danske dagligdag i perioden.
Her fortælles mange historier om danskernes hverdagsliv i perioden: Boligforholdene var elendige, ernæringen var dårlig, hygiejnen mangelfuld, og der var ingen kloaksystemer; kilderne taler deres tydelige sprog om et hårdt liv, men fortæller også om de første spæde forandringer af de kritisable sundhedsforhold; først og fremmest med fokus på historien om Det Medicinske Politi, som var lægernes slagplan for at fremme folkesundheden fra 1700-tallet og frem. Denne plan skulle omfatte "et sundhedsvæsen med et sæt regler, der skulle fremme befolkningens sundhed. Ansvaret herfor skulle ligge hos et organ bestående af aktører fra lægegruppen og øvrigheden."
Den danske enevældige regering var interesseret i en talrig og rask befolkning og ville derfor gerne danne parløb med lægerne. En hel række initiativer så dagens lys: Der blev oprettet embedslægestillinger og bygget sygehuse. Epidemiforordninger blev udformet og koppevaccinationen indført som den første 'moderne' form for forebyggelse. I begyndelsen af 1802 blev Sundhedspolitikommissionen oprettet. Den tog i marts 1802 fat på det første omsorgspunkt, som omhandlede fødevarerne og de regler, der burde iagttages for at bevare deres sunde beskaffenhed.
Bogen indeholder også en grundig fremstilling af et andet vigtigt område - jordemodervæsenet. Helt gennemgående var der for få jordemødre i landet og spædbørnsdødeligheden var stor. I 1810 så en landsdækkende forordning om jordemodervæsenets indretning dagens lys - omfattende jordemoderdistrikter og en autoriseret jordemoderuddannelse. Forskellige midler blev taget i brug for yderligere at forebygge spædbørns- og børnedødeligheden, der blandt andet skyldtes fejlernæring, forkert pleje, ulykker. "Børnedødeligheden havde mange forskellige årsager, som også lægerne havde peget på og givet gået råd imod."
Det hele foregik på forbløffende symbiotisk måde. Gik lægerne for vidt i deres iver, bremsede regeringen dem. Vaccinationen var således ikke obligatorisk, men var i de første mange år kun for dem, der havde lyst. Den enevældige regering ville ikke anvende tvang over for befolkningen. På den anden side iværksatte den så godt som aldrig sundhedspolitiske tiltag uden først at have rådført sig grundigt med lægerne. Det fik befolkningen til at bakke op omkring lægernes tiltag, som for eksempel da mange frivillige borgere under koleraangrebet midt i 1800-tallet bistod lægerne i deres hygiejnefremstød.
På mange områder levede Det Medicinske Politi op til opgaven. "Det lykkedes ganske effektivt at få bugt med epidemier som kopper og kolera, mindre dog med den veneriske syge. Befolkningen accepterede vaccination og fokusering på hygiejne efter koleraen, og den begyndte også at holde sig selv og boligen renere. [...] Men det trak ud med kloakering, og slumkvartererne blev slet ikke saneret før ind i 1900-tallet. Spædbørnsdødeligheden faldt i landområderne, men steg i byerne, således at det samlede resultat forblev status quo. Den eksaminerede jordemoder blev på landet efterhånden en velkendt skikkelse, som mange henvendte sig til. [...] De sundhedsvedtægter, der nu blev formuleret rundt omkring, blev Det Medicinske Politis manifester. De holdt sig meget tæt op ad justitsministerens minutiøse udkast. Nok blev der kun fokuseret på 'Byernes offentlige Sundhedsforhold', men man kom langt ind på privat område, fordi mange af de gamle forslag fra Sundhedspolitikommissionen om boligers, gaders og vejes renlighed, møddingers placering og brolægning blev stadfæstet. Selv sundhedsskadelige næringsmidler blev der taget hånd om. Også de forurenende fabrikkers placering og deres affaldshåndtering samt meget andet, som vi har set anført gennem tiderne, blev nærmere bestemt. Kun de meget private emner som kostvaner eller spædbørnspleje blev ikke taget op i sundhedsvedtægterne, men behandlet grundigt og i bydende form i oplysningsskrifter"(fra 'Status og afslutning').
Gerda Bonderup er dr.phil. og lektor emer. ved Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet. Hun beskæftiger sig med social- og kulturhistoriske emner, især fra medicinhistorien: sygdomme og behandlere, såvel læger som 'kloge' folk. Også den enevældige stats formelle og især uformelle strukturer interesserer hende. Hun har skrevet bøger om kolera, kopper og lægevæsenet, bl.a. Cholera-Morbro'er og Danmark (1994), En kovending - koppevaccinationen og dens udfordring til det danske samfund omkring 1800 (2001).

UDDRAG AF INDHOLD: Optakten - ca. 1750-1800. Baggrund. Etableringen af et sundhedsvæsen. Grundlæggende forordninger. Første case study: forebyggelse af kopperne. Midtvejsrapport - omkring 1800. Sundhedspolitikommissionen fra januar 1802. Anden case study: det grundige syn på det første omsorgspunkt. Udviklingen - indtil 1860. Jordemødre. Børnedødeligheden i Danmark. Tredje case study: de kloge folk efter 5. september 1794. Epidemier og andre smitsomme sygdomme. Status og afslutning. Status og sundhedsvedtægterne: Det Medicinske Politis manifest. Afslutning.
Noter. Bilag. Kilder og litteratur. Register.

UDGIVER:
Aarhus Universitetsforlag
Langelandsgade 177, 8200 Århus N
Tlf: 89 42 53 70, fax: 89 42 53 80
Internet: www.unipress.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk