[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Prostitutionen og Grundloven. Regulering af og debat om prostitution i Danmark i perioden ca. 1860-1906. Af Merete Bøge Pedersen. 325 sider, 16 x 24 cm. Ill: 43 fotos, 16 figurer. Pris kr 250,00. [Udgivet 9/2 2007]

Prostitutionen er igennem historien blevet reguleret på forskellig vis, betinget af forskellige samfundstilstande og forskellige motiver til at regulere. Denne bog beskæftiger sig med reguleringen af prostitutionen i Danmark i perioden fra ca. 1860 til 1906, hvor en række love - kaldet 'den reglementerede prostitutionslovgivning' var i kraft.
"Prostitutionslovgivningen generelt fortæller historien om en afgrænset persongruppe og om samfundets syn på seksualitet, ægteskab og moral. Den reglementerede prostitutionslovgivning specifikt fortæller også historien om demokratiets tidligste dage, og om hvordan man gjorde en persongruppe til syndebuk for florerende sygdom og tvivlsom moral"(fra indledning til bogens første del).
Fra 1863 til 1874 blev der i Danmark vedtaget en række love, som havde til formål at regulere og kontrollere prostitutionen. "Baggrunden herfor var, at frygten for de veneriske sygdomme tilsyneladende var voksende og efterhånden så massiv, at det sanitære motiv til at kontrollere umiddelbart havde fortrængt det moralske. Parallelt med konsolideringen voksede bekymringen dog for den manglende lovhjemmel. Fremtrædende læger anmodede gentagne gange lovgiver om at foranstalte den nødvendige hjemmel. Anmodningen blev imødekommet med vedtagelsen af den reglementerede prostitutionslovgivning - praksis blev hævet til lovniveau"(fra Indledning).
Lovrækken var dog på mange punkter i direkte modstrid med Danmarks Riges Grundlov fra 1849 - især i Grundlovens fremhævelse af den personlige frihed. Det er denne problematik, som er omdrejningspunktet i Prostitutionen og Grundloven. "Min analyse viser, at loven på væsentlige punkter var i konflikt med Grundloven, selvom lovgiver pointerede, at der var vist de prostituerede så meget hensyn, som de, deres usædelige levned taget i betragtning, kunne have krav på"(fra Indledning).
I bogens første del afdækker forfatteren indholdet i og motiverne bag vedtagelsen af prostitutionslovgivningen, ligesom hun fremfører væsentlige temaer som sundhed og moral i samtidens prostitutionsdebat. Denne del skitserer udviklingen fra den tidligste danske prostitutionslovgivning til vedtagelsen af den reglementerede prostitutionslovgivningsrække. Hovedvægten er lagt på den reglementerede prostitutionslovgivning, og i den forbindelse indeholder hvert kapitel en redegørelse for Rigsdagens forhandlinger forud for vedtagelsen af de enkelte love, efterfulgt af en motivanalyse og en analyse af lovenes forenelighed med Grundloven. Hertil kommer to kapitler om henholdsvis 'De veneriske sygdommes udbredelse før 1874' og 'Regulativerne'. En tese for bogens første del er "at lovgiver, på trods af usikkerhed om forståelsen af Grundloven, var opmærksom på, at den reglementerede prostitutionslovgivning indeholdt problematiske aspekter. Lovgivningen måtte derfor motiveres ud fra sundhedsmæssige hensyn. Hvis de prostituerede udgjorde en dødelig trussel mod hele samfundet, kunne man retfærdiggøre vedtagelsen af en lovgivning, der i praksis satte de prostituerede uden for strafferetsplejen. En anden tese i bogens første del er imidlertid, at det moralske motiv - de prostituerede krænkede den offentlige velanstændighed - vejede lige så tungt som det sanitære. Det gik blot ikke an at krænke en persongruppes rettigheder, uden at det skete med reference til liv og død - her slog moralen ikke til"(fra indledning til bogens første del).
Prostitutionsdebatten står i fokus i bogens anden del. Forud for vedtagelsen af prostitutionslovgivningen hørtes der ingen kritiske røster, men dette ændrede sig kraftigt mod slutningen af 1870'erne. Hovedparten af kritikerne organiserede sig i Forening imod Lovbeskyttelse for Usædelighed, og herfra blev der ført en indædt kampagne for kontrolsystemets ophævelse. Med argumenterne om, at systemet krænkede kvindekønnet, moralen og retsbevidstheden, vandt foreningen opbakning fra såvel kirken som emancipationsivrige kvinder, og den spillede en aktiv rolle for ophævelsen af den reglementerede prostitutionslovgivning. Også andre aktører havde stærke holdninger til de prostituerede og deres rettigheder, og forfatteren undersøger, hvilke årsager der til sidst resulterede i lovrækkens ophævelse i 1906. Fremstillingen illustrerer, hvorledes motiverne til prostitutionskontrollen blev problematiseret i prostitutionsdebatten, og hvorledes der efterhånden blev fokuseret på de prostituteredes grundlovssikrede rettigheder. "Selv tidligere inkarnerede reglementarister måtte indrømme, at modstanden mod mange af de foranstaltninger, der knyttede sig til kontrolsystemet, mere eller mindre var berettiget. Da systemet tilmed ikke havde en dokumenteret gavnlig effekt på bekæmpelsen af de veneriske sygdomme, kunne kontrolsystemet ikke længere forsvares. Kontrolsystemet blev ophævet med vedtagelsen af Loven af 1906. Det skete med samme henvisning til moral og sundhed som ved vedtagelsen af Loven af 1874, men med den forskel at lovgiver i 1906 vægtede hensynet til de prostitueredes grundlovssikrede rettigheder tungere, end tilfældet havde været i 1874. [...] De overordnede teser for anden del er i forlængelse heraf, at der længe efter Grundlovens vedtagelse herskede usikkerhed om dens tolkning, og at Danmark, som det kommer til udtryk ved den reglementerede prostitutionslovgivning, ikke var klar til demokratiet før 50 år efter demokratiets indførelse"(fra Indledning).
Merete Bøge Pedersen, ph.d., er arkivar og forsker ved Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Hendes forskningsområde er dansk prostitutions- og strafhistorie efter ca. 1700. Hun har tidligere bl.a. udgivet bogen Den reglementerede prostitution i København 1874-1906 (2000), hvor selve prostitutionsmiljøet og de prostitueredes livsvilkår er indgående beskrevet.
Prostitutionen og Grundloven er en viderebearbejdelse af hendes ph.d.-afhandling - nye afsnit er blevet tilføjet, mens andre er blevet slettet.

UDDRAG AF INDHOLD: Prostitutionslovgivningen indtil 1874 - motiverne bag lovenes vedtagelse og forbindelsen til Grundloven. Bestemmelser vedrørende prostitution før 1863. Politiets kontrol med prostitutionen før 1863. Retsgrundlaget for administrationen af prostitutionen før 1863. De veneriske sygdommes udbredelse før 1874. De københavnske politilove af 11. februar 1863. Straffeloven af 10. februar 1866 og Købstædernes politilov af 4. februar 1871. Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse af 10. April 1874. Regulativerne. Prostitutionsdebatten. Abolitionisterne. Reglementaristerne. Indledningsdebatten. Debatten om den lovordnede usædelighed. Debatten om de veneriske sygdomme. Debatten på Rigsdagen.
Konklusion. Resumé. Summary. Noter. Bilag. Litteraturliste.

UDGIVER:
Museum Tusculanums Forlag
Njalsgade 94, 2300 København S
Tlf: 35 32 91 09, fax: 35 32 91 13
Internet: www.mtp.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk