| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Farmalandbrug - lægemiddelproduktion
i æg, gedemælk og tomater. Af Ole Terney. 32 sider, 21 x 29,7
cm. Ill: 26 farvefotos, 3 farvetegninger, 2 figurer. Pris kr 75,00. [Udgivet
2007]
(Temanummer af BioNyt
/ Videnskabens verden 136)
Temanummer om udviklingen
og mulighederne i farmalandbrug (genetic pharming). "Der er store perspektiver
i produktion af lægemidler i gensplejsede husdyr og afgrøder.
Produktionsformen vil kunne bruges til at producere billige lægemidler
og være til gavn for udviklingslandene. Dette rejser dog også
en række nye problemstillinger for både lægemiddelfirmaet,
landmanden og samfundet."
Man har længe
vidst, at gensplejsede husdyr vil kunne producere farmaceutiske proteiner
i fx modermælk, blod, urin - proteinlægemidler der kan bruges
til at behandle sygdomme som kræft og leddegigt. Det første
godkendte lægemiddel der er produceret af et gensplejset husdyr,
er antitrombin-3 ('ATryn'). Dette protein udskilles i mælken hos
gensplejsede geder.
Endnu er ingen farmaafgrøder
blevet godkendt, selv om det er mange år siden, at man fremstillede
en bønneplante med indhold af vaccine mod mund- og klovsygevirus.
I BioNyt omtales en række farmaafgrøder som kan være
på vej, bl.a. transgene tomatplanter og bananer med hepatitisvaccine.
"De første genmodificerede
planter i landbruget havde f.eks. evne til at tåle ukrudtsmidler
eller modstandsdygtighed mod insektangreb samt forskellige hybrid-egenskaber.
Man arbejder nu på at udvikle planter med modstandsdygtighed mod
sygdomme, stress-tolerance samt afgrøder med sundere olier (flere
ikke-mættede festsyrer og færre transfedtsyrer), allergi-frie
eller vitamin-rige planter. I fremtiden vil komme en tredie bølge
med planter med indhold af lægemidler eller som laver plast eller
olielignende kemikalier til industrielle anvendelser."
Dette temanummer af
BioNyt omtaler desuden bl.a. hønseæg der kan bruges til at
høste lægemidler som produceres af gensplejsede høns,
produktion af forskellige edderkoppespind-proteiner ved filtrering af
mælk fra gensplejsede geder, risikovurdering ved produktionsmetoderne
i farmalandbrug.
Tidsskriftet indeholder
desuden artikler om bl.a. pungdyrarters farvesyn, dannelsen af langtidshukommelsen
i menneskets hjerne, regelmæssig let motion kan halvere risikoen
for at få type-2 sukkersyge, genoplivning af den meget dødelige
1918-virus viser at det sandsynligvis opstod ved en blanding af fugleinfluenzavirus
og menneskeinfluenzavirus, kunstnere der anvender videnskab eller teknologi
i deres kunst.
UDDRAG AF INDHOLD: Lægemiddelproduktion
i æg. Første godkendelse af et farma-lægemiddel. Forsøg
på at producere verdens stærkeste tråd. Historien om
geden og musen. Antistoffer fra transgene mus. Gensplejsede tomater og
andre farma-afgrøder. Risikovurdering.
Når patenter skader
mere end de gavner. Hukommelsen. 'Den spanske syge' - genopliver 1918-virus.
Lyntest for virus. Kunstnere med biologisk interesse.
UDGIVER:
BioNyt
Falkonergårdsvej
4, 1959 Frederiksberg C
Tlf: 35 37 64 08, fax:
35 37 12 55
E-post: bio@forskning.dk
Internet: www.bionyt.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|